Klopp truer efter vild målfest: Vi trækker os

Liverpool spillede sig onsdag videre til kvartfinalen i Carabao Cup, men nu truer klubbens manager, Jürgen Klopp, med, at holdet vil trække sig fra turneringen

Et sandt drama udspillede sig onsdag aften på Anfield, hvor Liverpool måtte ud i straffespark for at besejre Arsenal efter en vanvittig 5-5-kamp. Se kamoens højdepunkter her.

Et sandt drama udspillede sig onsdag aften på Anfield, hvor Liverpool måtte ud i straffespark for at besejre Arsenal efter en vanvittig 5-5-kamp. Dermed spillede Liverpool sig også videre til kvartfinalen i Carabao Cup.

Dramaet ser dog ud til at fortsætte lidt endnu, og kampen kan således få et besynderligt efterspil. Kvartfinalerne i den engelske cup-turnering er nemlig sat til at skulle spilles 16. december og i de efterfølgende dage.

Hvis kampene bliver afviklet på disse datoer, vil kvartfinalerne ramle sammen med Liverpools deltagelse ved VM for klubhold, som traditionelt set afvikles i december op mod jul.

Derfor truer holdets manager, Jürgen Klopp, med at trække holdet fra Carabao Cup, hvis ikke der bliver fundet et alternativ.

- FIFA har fortalt os, at VM for klubhold vil være i Qatar. Vi er nødt til at være til stede der, og det vil vi også være. Premier League fortæller os, at vi skal spille Premier League, og det gør vi selvfølgelig. Hvis Carabao Cup, som vi spillede her til aften (onsdag, red.) ikke finder en dato, der passer os, så spiller vi ikke, siger Jürgen Klopp ifølge The Guardian.

Det er især det tætte kampprogram, som kan blive et problem i forhold til at rykke kvartfinalen i den engelske Liga Cup. Det er den karismatiske Liverpool-manager dog fløjtende ligeglad med.

- De er nødt til at træffe en beslutning. Vi vil ikke blive ofre for dette. Vi spillede i aften, vi ville vinde, og vi gjorde det. Men hvis de ikke finder en passende dato, kan vi ikke spille næste runde, lyder den kontante trussel fra tyskeren.

Liverpool er automatisk deltager i VM for klubhold på grund af deres sejr i Champions League i sidste sæson.

Se også: Wauv! Drømmehug sender United videre

Se også: Vanvid i storkamp! Ti mål i Liverpool

Foto: Jens Dresling og Henning Bagger. Sport og Spil Den store midtvejsstatus: Sådan står AGF

64 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere