Tottenhams nyeste fodboldspiller Gedson Fernandes er udset til at skulle spille en rolle for José Mourinhos mandskab.
Den portugisiske manager har hentet sin landsmand i Benfica, og klubben får indtil videre glæde af ham de næste 18-måneder på en lejeaftale.
Hvor mange penge Tottenham har sendt til Portugal for lejeopholdet, er endnu uvist, men det må formodes, at Premier League-klubben vil spendere mere, end Benfica gjorde, da de for ti år siden lokkede Gedson Fernandes til klubben.
Benfica slog dengang rivalerne fra Sporting Lissabon i en 'hård' kamp om midtbanespillerens signatur.
Artiklen fortsætter under billedet...
tiårige Gedson Fernandes spillede dengang hos SC Frielas, og han var tilgængelig for den rette pris. Klubben med det bedste tilbud løb også med spilleren, og Benfica kunne præsentere Frielas for et bud på 250 euro, tilsvarende 1900 kroner, og 25 fodbolde. Det fortæller flere engelske medier, blandt andet FourFourTwo.
Sporting Lissabon ville ikke matche det friske tilbud, og derfor tog Gedson Fernandes turen til Benfica, hvor han i sidste sæson blev en del af førsteholdstruppen.
Fernandes' præstationer i Benficas mesterskabssæson er indtil videre blevet belønnet med to kampe for det portugisiske landshold, selvom han er født på den afrikanske ø São Tome.
Prisen på fodboldene skal afgøre, hvor stor en fortjeneste Benfica kan se frem til, men de skal være usædvanligt dyre, hvis ikke klubben har gjort sig en stor fortjeneste.
West Ham og Chelsea har også været rygtet interesserede i spilleren, der nu er endt i Tottenham.
Udenlandske investorer i dialog med Brøndby
Riis henter gammel kending: Tredobbelt verdensmester på plads
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.