Kollapser i smerte: - Man kan se hans knogle

Holdkammerater måtte skynde sig hen til James Ward-Prowse, da han ramlede ind i Tottenham-spilleren Ryan Sessegnon under onsdagens FA Cup-opgør

James Ward-Prowes fik en slem skade i onsdagens kamp mod Tottenham Video: Discovery Networks Danmark

Et uhyggeligt øjeblik indfandt sig på Tottenham Hotspur Stadium onsdag aften, da Southamptons midtbanespiller James Ward-Prowse gik ned med en knæskade sent i første halvleg.

Knæet ramte tilsyneladende ind i Tottenhams Ryan Sessegnon, og det medførte en kraftig reaktion fra 25-årige Ward-Prowse, der måtte klamre sig fast til medspiller Danny Ings på grund af smerterne.

Med god grund.

- Fuck, man kan se hans fucking knogle, udstødte holdkammeraten Shane Long ifølge The Sun, der hurtigt fik tilkaldt hjælp fra sidelinjen.

Ward-Prowse måtte således udgå kampen, der ellers udviklede sig noget af et spil i anden halvleg.

Son Heung-min fik tildelt straffe og blev derfor aftens helt store helt for Tottenham, da London-klubben spillede sig videre til ottendedelsfinalerne med en sejr på 3-2.

I 37. minut kolliderede Ward-Prowse med Ryan Sessegnon. Foto: Davis Klejn/Reuters/Ritzau Scanpix
I 37. minut kolliderede Ward-Prowse med Ryan Sessegnon. Foto: Davis Klejn/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke så slemt
Trods skaden havde Southamptons manager, Ralph Hasenhüttl, alligevel positive nyheder.

- Jeg tror ikke, det ikke er slemt, fortalte han til BBC Sport efterfølgende.

- Det er et dybt snit på knæet, og man kunne se knoglen. Det vil selvfølgelig tage lidt tid at hele, men hvis det var en ledbåndskade, ville det være et større problem for os.

Ward-Prowse har næsten været fast inventar i kampene for Saints denne sæson. Og med onsdagens kamp har den 25-årige midtbanespiller spillet over 250 kampe for Southampton.

Se alle fem mål fra kampen her:

Fra næste sæson skal Mikkel Damsgaaard møde Christian Eriksen i den bedste italienske række. Foto: Simone Arveda/Pegaso Newsport Superligaen - 6. feb. 2020 - kl. 11:23 Kæmpe Superliga-salg: Stjerne skifter til Serie A

Se også: Langer ud efter medier: - Skadelig effekt

Se også: Danskere slået i drama

Se også: Lå på gulvet i to timer: - Min mor måtte made mig

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere