Lægerne kaldte det et mirakel

Det var ikke kun karrieren, men også livet, der var i fare for Raúl Jiménez, da han fik en alvorlig hovedskade i en kamp mod Arsenal

Raúl Jiménez modtager behandling på banen efter duellen. Foto: John Walton/ Ritzau Scanpix
Raúl Jiménez modtager behandling på banen efter duellen. Foto: John Walton/ Ritzau Scanpix

Wolverhampton-angriberen Raúl Jiménez var tæt på at miste livet, da han november sidste år steg til vejrs i en duel med Arsenals David Luiz.

Det er angriberen blevet fortalt af de læger, som tilså mexicaneren umiddelbart efter ulykken.

Duellen med Arsenal-forsvareren gik helt galt, og den resulterede i en alvorlig hovedskade for Jimenez.

Men det viste sig at være billigt sluppet, forklarer Premier League-bomberen i et længere interview med The Guardian.

- Der var et kraniebrud og indre blødninger i min hjerne. Det forsagede meget pres på hjernen, og derfor skulle jeg opereres akut. Heldigt for mig var lægerne handlekraftige og gjorde et fantastisk stykke arbejde, fortæller Jiménez.

Den 30-årige mexicaner fortæller, at lægerne gjorde ham opmærksom på, at han på mirakuløs vis havde overlevet den farlige operation, men de klargjorde også for ham, at hans aktive spillerkarriere med god sandsynlighed var slut.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Lang vej tilbage til fodboldbanen
Den målfarlige profil for Wolverhampton fortæller i interviewet, at han trods den voldsomme episode forholdt sig rolig omkring ulykken.

Han var målrettet om at vende tilbage til træningsbanen med sine holdkammerater, men i første omgang skulle han genoptræne for sig selv.

- Hele vejen igennem troede jeg på mit comeback, men første gang jeg skulle udføre et hovedstød, var jeg nervøs. Jeg tænkte, 'okay, nu skal jeg passe på', men da jeg ramte bolden, skete der intet, og siden har jeg ikke spekuleret over mine hovedstød, fortæller han.

Meixcaneren vendte tilbage til sin første træning med Wolverhampton fik holdkammeraterne at vide, at de ikke måtte tackle stjerneangriberen, så Jiménez fløj forbi modspillere og følte sig som den 'bedste spiller i verden', fortæller han.

Da 'Wolves' spillede deres første kamp i sæsonen mod Leicester, var det Jimenez' første kamp i otte måneder.

I alt har han spillet 111 kampe og scoret 48 mål for Wolverhampton.

Natten til søndag viser Ekstra Bladet eksklusivt det store boksebrag fra Las Vegas, hvor Manny Pacquiao skal bokse for første gang i to år i en kamp for VM-bæltet. Få adgang her (Ekstra Bladet+).