Legende fyret efter kontroversiel udtalelse

Den skotske fodboldlegende Gordon Strachan er kommet i strid modvind, efter han sammenlignede Adam Johnsons situation med racisme

Gordon Strachan er ikke længere velkommen hos Sky Sports. Foto: Richard Lee/BPI/REX
Gordon Strachan er ikke længere velkommen hos Sky Sports. Foto: Richard Lee/BPI/REX

Den tidligere engelske fodboldspiller Adam Johnson er en fri mand.

31-årige Johnson, der har en fortid på det engelske landshold og i klubber som Manchester City og Sunderland, blev i 2015 idømt seks års fængsel for at have groomet og forgrebet sig på en mindreårig pige.

Men efter at have afsonet halvdelen af sin straf er Johnson nu tilbage i virkeligheden.

Og hvis man skal tro på rygterne i den engelske presse, udelukker Johnson ikke, at han gerne vil vende tilbage til fodboldbanen. Et emne, der er blevet heftigt debatteret i England. Og måske også for heftigt.

I hvert fald, hvis man er den skotske fodboldlegende Gordon Strachan. Efter at have deltaget i tv-kanalen Sky's program 'The Debate' er skotten nu blevet bedt om at blive væk fremover.

Adam Johnson var en feteret fodboldspiller, inden han blev dømt for overgrebet mod den mindreårige pige.
Adam Johnson var en feteret fodboldspiller, inden han blev dømt for overgrebet mod den mindreårige pige.
 

Årsagen skal findes i en udtalelse, den tidligere skotske landsholdsspiller og landstræner kom med i programme, hvor han sammenlignede konsekvenserne af et muligt Johnson-comeback med racisme.

- Hvis han går på banen, og folk begynder at kalde ham navne, skal vi så gøre det samme, som når der er racistiske episoder? Er det fair at kalde ham navne, efter han har afsonet tre år? Må vi tillade det at ske?, lød det fra Strachan ifølge The Guardian.

Svaret er et rungende nej til Strachans undren, lyder det fra Sky.

- Sky Sports bifalder selvfølgelig ikke kommentarerne og er kede af, at folk er blevet stødt, lyder det i en meddelelse.

Dermed er Strachan ikke længere velkommen, skriver The Guardian.

Den 62-årige skotte, der i sin storhedstid var stjerne i Aberdeen, Manchester United og Leeds, var senest skotsk landstræner i fire år, inden han i efteråret 2017 sagde op efter den manglende VM-kvalifikation.

Se også: I fængsel for sex med mindreårig: Nu taler PL-profil

Se også: Stjernens eks: Jeg fik en abort, da sandheden kom frem

Se også: Overgreb på 15-årig: Eks-landsholdsspiller fri før tid

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere