Leicester videre og overraskende dansker i Sheffield-sejr

Der var sejre til både Kenneth Zohore og Frederik Fisker Nielsen i FA Cuppen tirsdag aften, hvor også Leicester spillede sig videre

Leicester havde i første omgang haft så svært ved at komme forbi Fleetwood i den engelske FA Cup, hvor man er nået frem til 32/1-finalerne. Derfor skulle der en ny kamp til, og denne gang gik det bedre for Premier League-klubben.

Det blev nemlig til en 2-0-sejr over Fleetwood efter to scoringer afIheanacho, som nettede en gang i hver halvleg, og så var Kasper Schmeichels klub videre til næste runde.

Dog fik den danske landsholdsmålmand et hvil til kampen. På pladsen som højreback fik den tidligere FC København-altmuligmand Daniel Amartey hele kampen, og han har i det hele taget fået mange minutter på det seneste for Premier League-mestrene anno 2016.

Leicester var ikke de eneste, der var i kamp denne lørdag aften i den engelske pokalturnering. Det var også Kenneth Zohore med Cardiff, som mødte Mansfield. Her blev det til en klar sejr til Zohore, der uden at komme måltavlen kunne se sit hold vinde kampen med 4-1.

 

Der var flere danskere på spil denne aften, og en lidt uventet en af slagsen.Frederik Fisker Nielsen var med fra start for Sheffield Wednesday i deres kamp modCarlisle, hvor det også blev til succes for ham, da Sheffield vandt med 2-0.

3 kommentarer
Vis kommentarer