Liverpools Anfield-stime brudt

Efter fem sejre i streg på hjemmebane måtte Liverpool nøjes med uafgjort hjemme mod Blackburn i FA Cup-kvartfinalen. Martin Skrtel måtte udgå med skade

Liverpools Martin Skrtel bar udsat for et grimt uheld i første halvleg af kampen mod Blackburn, der endte uden vinder. (Foto: AP)
Liverpools Martin Skrtel bar udsat for et grimt uheld i første halvleg af kampen mod Blackburn, der endte uden vinder. (Foto: AP)

Det formstærke Premier League-hold Liverpool må på overarbejde i jagten for at sikre sig en plads i semifinalen i den engelske FA Cup. I søndagens kvartfinale hjemme på Anfield blev det 0-0 mod Blackburn.

Liverpool stillede op i stærkeste opstilling, men alligevel formåede Blackburn fra den næstbedste række at gøre kampen lige. Hjemmebanefavoritten dominerede, men kunne ikke spille sig igennem til føring i første halvleg.

Se også: Liverpool-chefens klare mål: Trofæ og Champions League

Halvlegens dramatiske højdepunkt indtraf, da Liverpool-forsvarer Martin Skrtel måtte udgå efter et sammenstød. Efter pausen var kampbilledet det samme, men det lykkedes ikke for Liverpool at score det forløsende sejrsmål.

Aston Villa er dermed foreløbigt eneste klub, der er klar til semifinalerne, da Bradford og Reading også skal ud i en ny kamp efter 0-0 lørdag.

Se også: Engelsk pokal-sensation kan stadig nå Wembley

Mandag tørner Manchester United og Arsenal sammen i det, der må betegnes som det helt store brag i kvartfinalen. Både semifinalerne og selve finalen spilles på legendariske Wembley i London.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere