Liverpools målmaskine kværner videre mod Southampton

Mohamed Salah og Roberto Firmino har nu scoret 34 ud af Liverpools 61 mål i Premier League i denne sæson

Salah afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Adrian
Salah afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Adrian

Roberto Firmino og Mohamed Salah førte igen an for Liverpool, da holdet søndag besejrede Southampton i Premier League og nu kun er to point efter Manchester United på andenpladsen.

I 2-0-sejren på sydkysten tegnede de to angribere sig for hver en scoring og en assist i første halvleg.

Dermed har Salah nu lavet 22 mål og 7 assister i ligaen i år. For Firmino lyder tallene 12 og 6.

Efter seks minutter gav dårligt forsvarsspil af værterne Mohamed Salah muligheden for at stikke bolden på tværs, og Roberto Firmino skød første gang og bragte sikkert Liverpool foran 1-0.

Tre minutter før pausen var rollerne byttet rundt.

Salah fik kontrol over bolden uden for feltet, vendte rundt, spillede et-to med Firmino, kom fri i feltet og udplacerede sikkert værternes målmand, Alex McCarthy, til 2-0.

Salah afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Adrian
Salah afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/Dennis Adrian
 

Med den scoring måtte Southampton-spillerne forsøge at finde ny gejst i pausen, for hjemmeholdet fra den tunge ende af tabellen var ellers kommet sig fint over chokstarten, før det gik galt igen.

Danske Pierre-Emile Højbjerg fik en mulighed for at score, men Liverpool-målmand Loris Karius kom godt ud.

Karius viste også stærkt forbedrede reaktionsevner og beslutsomhed på to afslutninger fra James Ward-Prowse.

Efter pausen mistede Southamptons comeback-fight dog pusten, og Liverpool havde flere store chancer for at komme på 3-0.

Manager Jürgen Klopps mandskab har nu 54 point for 27 kampe. Manchester United står bogført med 56, og Tottenham har 52.

Chelsea har 50 point for 26 kampe.

Med nederlaget er Southampton under nedrykningsstregen.

Southampton gjorde alt for at stoppe målscoren til 1-0 Roberto Firmino. Foto: Ritzau Scanpix/PETER CZIBORRA
Southampton gjorde alt for at stoppe målscoren til 1-0 Roberto Firmino. Foto: Ritzau Scanpix/PETER CZIBORRA
 

Se også: United taber til bundhold på udebane

Se også: Schmeichel dummer sig i City-målshow

Vinterens mest spændende indkøb, Viktor Fischer, ved siden af FCK-manager Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-klar: Her er transfervinduets vindere og tabere

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere