Manchester United-legende er død

Den tidligere målmand Harry Gregg, der var en del af Manchester Uniteds flystyrt i München i 1958, blev 87 år

Målmandslegenden Harry Gregg er død. Foto: Action Images / Jason Cairnduff/File Photo/Ritzau Scanpix
Målmandslegenden Harry Gregg er død. Foto: Action Images / Jason Cairnduff/File Photo/Ritzau Scanpix

Manchester United-legenden Harry Gregg er død i en alder af 87 år.

Det skriver Manchester United på Twitter.


- Det er med den største sorg, at vi har erfaret dødsfaldet af vores tidligere spiller Harry Gregg. Alle tanker og ønsker fra klubben går til Harrys familie og venner, lyder det fra Manchester United.

Gregg stod på mål for United fra 1957 til 1966 og nåede 247 kampe for klubben. Han blev ikke mindst kendt for at være med på ulykkesflyet, der styrtede ned med Manchester United-truppen i München 6. februar 1958.

23 personer blev dræbt, men dødstallet kunne have været højere, hvis det ikke havde været for blandt andre Gregg, der hjalp medpassagerer ud af det brændende fly.

Otte af Greggs holdkammerater døde i ulykken.

Med Greggs død er Sir Bobby Charlton ifølge Daily Mail den eneste overlevende fra styrtet, der stadig er i live.

Harry Gregg i aktion for Nordirland mod Argentina i VM 1958 i Sverige. Gregg kaster sig til den ene side, mens argentinske Orestes Corbatta sparker modsat. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Harry Gregg i aktion for Nordirland mod Argentina i VM 1958 i Sverige. Gregg kaster sig til den ene side, mens argentinske Orestes Corbatta sparker modsat. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Harry Gregg kom til Manchester United fra Doncaster Rovers, hvor han havde spillet fra 1952 til 1957. Han sluttede siden sin karriere med en sæson i Stoke.

Han nåede 25 landskampe for Nordirland fra 1954 til 1963 og var med til VM i 1958.

Se også: United vil hente vennepar for uhyrligt beløb

Under publikums jubel løber George Best (forrest i midten) på banen for Manchester United. (Foto: All Over) Sport og Spil George Best: Fodboldens femte Beatle

Der bliver længere og længere mellem slagsmålene i Premier League. Her er der dog gang i gaden i forbindelse med en udekamp mod Sunderland i 2014. Foto: Martin Andersen. Sport og Spil Unikt indblik: Billederne man normalt ikke ser

Briske var tæt på at blive assistent for selveste Pep Guardiola. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix Sport og Spil Afsløring: FCM-træner var tæt på Manchester City