Medie: Storklub dropper 'kedelig' Eriksen

Ifølge den engelske avis Evening Standard er Atletico Madrid lune på Christian Eriksens fodboldevner, men alligevel dropper de danskeren

Transfervinduet i Premier League er lukket. Francis Dickoh gennemgår de største handler.

Christian Eriksens kontrakt med Tottenham løber til næste sommer, og i øjeblikket er der massiv spekulation om den danske stjernes fremtid.

Det engelske transfervindue lukkede torsdag, men Tottenham kan stadig sælge til blandt andet Spanien, hvor vinduet først lukker i starten af september.

Men ifølge Evening Standard skal Eriksen ikke sætte sit håb alt for højt omkring den spanske drøm.

Meget tyder på, at Real Madrid ikke er så lune på Eriksen som først antaget, og siden er rivalerne Atletico Madrid dukket op som et alternativ. Men heller ikke her er der bud efter Eriksen, skriver avisen. Grunden? Eriksen er groft sagt for 'kedelig'.

Atletico har i stedet et stort håb om at købe fra rivalen Real, hvor man har set sig lun på den colombianske stjerne James Rodriguez. Og det er selvom, man beundrer Eriksens fodboldevner, lyder det.

Rodriguez, der må siges også at være en habil fodboldspiller, har slet og ret mere potentiale, når det kommer til alt udenfor banen, skriver avisen.

Ifølge avisen handler interessen i Rodriguez mere om salg af trøjer og brandværdi, da Rodriguez bag Cristiano Ronaldo, Neymar og Lionel Messi er en af verdens mest populære fodboldspillere.

Klubben håber at kunne udnytte hans store popularitet i Sydamerika, hvor han i det fodboldgale hjemland Colombia er højt elsket. Avisen giver et eksempel på marketing-forskellene mellem Rodriguez og Eriksen. Danskeren har omkring 1,5 millioner følgere på Instagram, mens colmbianeren har næsten 43 millioner følgere.

Og selv hvis det ikke skulle lykkes at hente Real Madrid-spilleren, har Atletico ifølge avisen ingen planer om at hente Eriksen i stedet. I den situation vil man blot holde fast i den nuværende trup.

Heller ikke Barcelona mangler en midtbanespiller og er ikke interesserede, skriver avisen.

Hvis det viser sig at holde stik, ser det mere end svært ud for Eriksen og den spanske drøm. Dog kan tingene gå hurtigt i fodboldens verden.

Også Juventus er blevet nævnt som en mulig Eriksen-bejler, mens Manchester United forgæves var meget interesseret i danskeren.

Paulo Dybala kan pege fingre af sin tidligere agent, hvis han vil finde en årsag til, at han i dag ikke er Tottenham-spiller. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 9. aug. 2019 - kl. 09:09 Nye oplysninger: Derfor glippede kæmpe-transfer

Se også: Premier League-klub transfer-amok: Slog sin egen rekord fire gange

107 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere