Annonce:
Annonce:

Nu svarer fodboldboss på voldsomme anklager: - Det er løgn!

’Pep’ Guardiola slår tilbage mod Yaya Tourés påstande om racisme fra spanieren

Annonce:
Følg Fodbold

Den 35-årige midtbaneprofil Yaya Touré er fortid i Manchester City efter otte år i klubben, hvor han blandt andet har vundet tre engelske mesterskaber, men de seneste sæsoner har ikke været en dans på roser for den ivorianske dynamo.

For siden ’Pep’ Guardiola kom til i 2016, er Touré blevet kørt ud på et sidespor, og det har gået ham så meget på, at han i løbet af ugen havde behov for at sende en afskedssvada i retningen af succesfulde Guardiola.

Touré mener slet og ret, at Guardiola har et problem med afrikanske spillere.

Annonce:

- Han insisterer på, at han ikke har et problem med sorte spillere, fordi han er for intelligent til at blive fanget i det. Men når man indser, at han har problemer med afrikanske spillere, hvor end han er, så stiller jeg mig selv spørgsmål. Han vil aldrig indrømme det, men den dag, han sætter et hold med fem afrikanere, så lover jeg, jeg sender ham en kage, lød svadaen blandt andet fra Touré i et interview med magasinet France Football.

 



I første omgang nægtede City og Guardiola at kommentere Tourés ytringer, men efterfølgende er Guardiola gået til medierne i hjemlandet.

Manageren er selvsagt ikke meget for Tourés påstande.

- Det er løgn, og han ved det. Vi har været sammen i to år, og så er det først nu, han siger det. Han har aldrig sagt det til mig personligt, siger Guardiola til den catalanske tv-station TV3 ifølge flere engelske medier.

Det er ikke første gang, at Guardiola og Touré kommer på kant med hinanden. Allerede da begge parter var i Barcelona, begyndte der at komme kurrer på tråden.

Siden udkæmpede Tourés agent, Dimitri Seluk, en offentlig kamp med Guardiola, og det gjorde Touré yderst upopulær hos spanieren. Faktisk krævede manageren en undskyldning, før han ville give Touré spilletid igen, og sådan fortsatte det frem og tilbage.

I sidste ende er én ting dog sikker.

Yaya Touré er fortid i Manchester City og er på jagt efter en ny klub.

Manchester City-stjerne chokerer: Anklager Guardiola for racisme

Sandheden bag stjernens nedtur: Kostede næse-operation VM?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: