Ophidset 'Graver': Smøg ærmerne op!

Det gik hedt for sig, da Discoverys fodboldeksperter Thomas Gravesen og Morten diskuterede Chelsea-danskeren Andreas Christensens fremtid 

Thomas Gravesen er slet ikke enig med Morten Bruun, når det kommer til Andreas Christensens fremtid.

Andreas Christensen er gået fra at spille fast i Chelsea til at være blandt de sidste spillere på holdkortet. Og det efterlader danskerens fremtid uvis.

For hvad skal landsholdsspilleren stille op i den kommende sæson? Skal han blive og kæmpe for sin chance, eller skal han måske finde en ny klub?

Det emne debatterede man i 6'erens Premier League-studie, hvor eksperterne Morten Bruun og Thomas Gravesen tog hver sin lejr.

(Se hele klippet i videoen øverst i artiklen)

Morten Bruun mener, Christensen måske skal tage et lille skridt ned fra Chelsea, men det falder ikke i god jord hos den tidligere Real Madrid-spiller.

- Giv ham tiden til at blive fast mand i Premier League. Det tager længere tid end at blive fast mand end i Holland eller Tyskland. Premier League er det øverste, og Andreas Christensen mangler lige lidt ekstra tid, lidt flere kampe, lidt flere hår på brystet og lidt mere udstråling, lyder det fra den tidligere landsholdsspiller, der først for alvor er ved at få talt sig varm.

Kom i vægtrummet, Christensen
Morten Bruun pointerer, at det ikke ser godt ud for Andreas Christensen, der ikke lader til at være træner Sarris favorit. På et tidspunkt bliver situationen uholdbar, mener eksperten, men det er vås i Gravesens øre.

Det kræver bare hårdt arbejde og selvtillid for at overbevise Sari.

- Jeg tror ikke på, de stoler på, at Andreas Christensen er stærk nok til at stå sin mand i et centerforsvar i så stor en klub som Chelsea, siger Morten Bruun, inden Gravesen går i gang med en større omgang.

- Smøg ærmerne op og gå i vægtrummet. Se på Allan Simonsen! To år i et vægtrum i Gladbach. To år brugte han!, lyder det ophidset fra Gravesen, der bliver mødt af et grin fra Bruun.

- Men det gjorde han, Morten! Han blev Europas bedste fodboldspiller, fordi han smøgede ærmerne op. Fordi han gik imod strømmen og sagde: Jeg vil det her mere end de andre, og jeg vil give den gas.

- Amen, smiler Bruun og prøver at komme Gravesen i møde.

- Nej, ikke amen! Gør det i stedet for bare at sige amen!, siger Gravesen, der er tydeligt ophidset, men alligevel kan finde et smil frem til sidst.

Andreas Christensen blev indskiftet i søndagens Chelsea-nederlag på 0-2 til Liverpool, hvor han fik over en halvleg på banen. Men det var på grund af en skade til forsvarskollega Antonio Rüdiger, der blev skadet kort før pausen.

Se også: Kyniske AGF sikrer Superliga-billetten

Se også: Superliga-træner afslører: Jeg har trænet homoseksuelle

Se også: Efter Schmeichel-had og racistiske jokes: EM-værter trækker sig

30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere