Tilbage i januar blev den tidligere fodboldspiller Ashley Cole udsat for et voldsomt røveri i sit hjem i Fetcham, der ligger lidt uden for London.
Den tidligere forsvarsspiller fik 21. januar i år ubudne gæster i sin millionvilla, det skriver flere engelske medier, bla. The Mirror.
Hændelsen er meldt til politiet, der er i gang med at undersøge røveriet, der har efterladt Ashley Cole 'chokeret'.
- Vores efterforsking er fortsat i gang efter et voldsomt indbrud i Fetcham 21. januar hvor indbrudstyve brød ind af husets bagdør omkring kl. 21.45.
- De mistænkte gennemsøgte ejendommen, før de slap væk med en mængde smykker. De beskrives som bærende camouflagetøj, handsker og elefanthuer
- Vores opklaringsarbejde er påbegyndt, og vi vil fortsætte med at afsøge alle muligheder for en opklaring, siger en talsmand fra Surrey Politi.
Røveriet skulle have været særligt voldsomt i følge flere kilder.
Flere naboer skulle efter sigende også have fortalt engelske medier om at være blevet afhørt af politiet.
Ashley Cole bor i et lukrativt område uden for London, hvor de velhavende passer sig selv og deres ejendom.
Det har derfor vakt stor bekymring, at et voldsomt røveri skulle være foregået i deres nabolag.
Ashley Cole nåede i sin aktive karriere at repræsentere blandt andet Arsenal og Chelsea. Derudover nåede han at spille 107 landskampe for det engelske landshold.
Han stoppede endeligt sin aktive karriere i august sidste år og er nu ungdomstræner i Chelsea. Han fungerer derudover også som fodboldekspert på engelsk tv.
Contes regime: Eriksen må bøje sig
Bøde til FCK - og advarsel til Ståle