Penis-straf var fake news

Over hele verden er der blevet skrevet om den unge Newcastle-fan, der lavede helikopteren på stadion og derefter blev straffet på hårdeste vis med livstidskarantæne. Historien er dog løgn, skriver BBC fredag

Newcastle-fan viser sine ædlere dele efter sejrsmål. Video: Discovery Networks Danmark

Ophidselsen var stor. Næsten mest over, at den 27-årige penissvingende Newcastle-fan, Mike Pendridge, angiveligt fik intet mindre end livstidskarantæne på samtlige engelske stadions, efter han endte ud i en overtændt fejring af klubbens overtidsscoring mod Oxford tirsdag aften.

Ekstra Bladet røg i fælden: Se også: Hev 'den' frem på stadion - nu falder hammeren!

Det viste sig også at være en and. Hverken Mike eller nogen anden tilskuer på St. James Park har været udsat for nogen sanktion af den karat. Det skriver blandt andre BBC.

Historien nåede ellers at sprede sig vidt og bredt, efter en oprindelig artikel med falske kilder blev publiceret på en engelsk fodboldside. Rigtig mange medier rundt omkring i verden var overbeviste om, at den ubarmhjertige straf rent faktisk var tilfaldet den unge englænder. Et af de mange medier, der blev narret, var desværre Ekstra Bladet. Vi beklager.

Falske citater
Den oprindelige artikel hævdede blandt andet at have citater fra selve hovedpersonen, penis-Mike, der viste udstyret frem på en uflatterende råkold aften i Newcastle. Han blev blandt andet citeret for at sige 'Målet gik ind, og før jeg vidste af det, var min penis brudt ud og begyndt at rotere'.

Med det tvivlsomme citat inkluderet burde løgnehistoriens spredning nok være blevet stoppet forholdsvis tidligt, men i stedet nåede den altså hele jorden rundt. Også forbi Ekstra Bladet. Og vi siger undskyld igen.

Newcastle er dog i gang med at assistere politiet i en undersøgelse af episoden, hvor gerningsmanden altså ikke er blevet identificeret endnu.

- Vi er blevet bedt om at bistå politiet i deres bestræbelser på at identificere den pågældende tilskuer. Vi vil gøre vores yderste, lyder det i en officiel meddelelse fra Newcastle.

Og så gennemgår vi lige regelbogen for en god ordens skyld. En klub har beføjelse til at banlyse en fan fra eget stadion på livstid, men på landsplan skal der altså en kriminel dom til. Og så kan karantænen også maksimalt vare 10 år.

Cedric Soares fra Southampton var en af dem, som Arsenal hentede ved januar tranfermarkedet til lån indtil udgangen af sæsonen. Foto: PAUL CHILDS Premier League - 6. feb. 2020 - kl. 13:48 Officielt: Kæmpe ændring i Premier League

Se også: Kæresten tog fusen på Ronaldo: Vild overraskelse

 

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere