Reddet af familien: Hævntørst på åben gade

Patrice Evra løfter nu sløret for, hvor tæt han var på at uddele bøllebank til Luis Suarez efter racistisk tumult i 2011

Bølgerne gik højt, da Luis Suarez og Patrice Evra mødte hinanden på Anfield tilbage i 2011. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Bølgerne gik højt, da Luis Suarez og Patrice Evra mødte hinanden på Anfield tilbage i 2011. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Følg Engelsk fodbold

Luis Suarez kan takke sin kone og børn for, at han ikke blevet slået til plukfisk af den tidligere Manchester United-stjerne Patrice Evra.

Over for det engelske medie The Daily Mail løfter den tidligere United-spiller nu sløret for, hvor tæt han var på at banke Suarez på åben gade, efter uruguayaneren havde kaldt Evra for negrito - lille sorte - i 2011.

Evra var ude med to af sine brødre i Deansgate i Manchester, hvor den ene bror pludseligt fik øje på den daværende Liverpool-bomber.

- Jeg kiggede på ham (Suarez, red.), og jeg tænkte. Det er nu, siger Evra til The Daily Mail.

Da Evra var på vej over til den nuværende Atletico Madrid-angriber, fik han øje på Suarez' kone og børn.

- Jeg vendte ryggen til. Jeg tænkte, at hvis jeg gør noget mod ham (Suarez, red.), kan jeg ikke gøre det foran hans familie.

Den racistiske episode fandt  sted, da Liverpool og Manchester United tørnede sammen på Anfield 15. oktober 2011. Den endte med at koste Suarez otte spilledages karantæne og en bøde på 355.000 kroner.

Efter angriberen havde generet Evra, ønskede synderen ikke at give den tidligere United-spiller hånden, da klubberne igen mødtes senere på sæsonen på Old Trafford. Det kan ses i billedet nedenfor.

Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter