Rørende afsked med ikon

I april døde Norman Hunter efter et forløb med coronavirus. Lørdag tog hans gamle klub afsked med legenden på rørende vis

Uden for Leeds stadion, Elland Road, blev statuen af en anden klublegende Billy Bremner pyntet med hilsener til afdøde Norman Hunter, der fik tilnavnet 'Bite Yer Legs' for sin aggressive spillestil. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Uden for Leeds stadion, Elland Road, blev statuen af en anden klublegende Billy Bremner pyntet med hilsener til afdøde Norman Hunter, der fik tilnavnet 'Bite Yer Legs' for sin aggressive spillestil. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Norman Hunter har en stor stjerne i engelsk fodbold og for Leeds United.

Derfor blev Hunter, som var en del af holdet under Englands VM-sejr i 1966, da også sendt af sted på særlig vis.

Det skriver blandt andre Sky Sports og Dagbladet.

17. april døde den tidligere midterforsvarer efter at være blevet smittet med coronavirus, og lørdag blev han båret ind på sin gamle hjemmebane Elland Road i kiste til de sidste par billeder.

Inden da blev Hunter båret ind på stadion gennem spillertunnellen og til sidst placeret foran den vestlige tribune.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Fans og klub i sorg
En af dem, der især begræder Hunters dødsfald, er den norske formand for Leeds' skandinaviske fanklub, Anders Palm.

- Jeg blev chokeret og ked af det, siger nordmanden til Dagbladet.

- Det var som at miste et familiemedlem, tilføjer han til det norske medie.

Anders Palm mødte Hunter 7. marts til holdets sidste kamp, inden fodboldrækkerne blev sat på stand-by på grund af coronavirussen.

Også klubben begræder naturligvis tabet af den store legende.

'Leeds United er knuste over at høre nyheden om klublegenden Norman Hunters død i en alder af 76', skrev de blandt andet på deres Twitter-profil ledsaget af en række mindeværdige øjeblikke med englænderen.

Efter sin sidste rundtur på stadion blev Hunter begravet senere på dagen 17. april.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Norman Hunter var over en årrække også en del af det engelske landshold og står her som nummer fire fra venstre på et hold, der også tæller legender som Bobby Moore og Gordon Banks. Foto: Ritzau Scanpix
Norman Hunter var over en årrække også en del af det engelske landshold og står her som nummer fire fra venstre på et hold, der også tæller legender som Bobby Moore og Gordon Banks. Foto: Ritzau Scanpix

Der var ingen fans på Elland Road til at tage afsked med deres elskede ikon på grund af retningslinjerne i forhold til coronavirussen.

I skrivende stund er godt 32.000 mennesker døde med coronavirus i Storbritanien.

Efter sin aktive spillerkarriere har Hunter gjort sig som blandt andet fodboldkommentator for lokale radiostationer i Leeds.

Norman Hunter er selvsagt et af de største navne i klubbens historie, hvorfor sydsiden af Leeds' stadion er opkaldt efter klublegenden.

Han nåede at spille 726 kampe i løbet af sine 14 år i den engelske klub. Han blev 76 år.

Se også: Fodboldlegende død af corona

Se også: På pinebænken: Ingen Premier League før juni

Se også: Premier League-klub IGEN ramt af corona

2 kommentarer
Vis kommentarer