Premier League-giganterne Liverpool og Manchester City får modstand fra lavere rækker i fjerde runde af den engelske pokalturnering FA Cup.
Ved mandagens lodtrækning fik Liverpool udebane mod enten Bristol City fra næstbedste række eller Shrewsbury Town, der spiller i League One, hvilket er tredje niveau ligasystemet.
De to klubber spillede 1-1 i lørdags og skal derfor ud i en omkamp for at afgøre, hvem der skal møde Liverpools Champions League-vindere.
Manchester City får fordel af hjemmebane, når det regerende mesterhold møder Fulham fra næstbedste række, Championship.
Også det overraskende tophold Leicester får Championship-modstand, eftersom holdet skal på besøg hos danskerklubben Brentford, der har Thomas Frank som manager.
Blandt de øvrige parringer i 16.-delsfinalerne finder man Southampton mod enten Middlesbrough eller Tottenham og Hull mod Chelsea.
Vinderen af omkampen mellem Wolverhampton og Manchester United kan se frem til et opgør mod enten Watford eller Tranmere.
Fjerde runde afvikles mellem 25. og 28. januar.
Inter afviser Eriksen-forhandlinger
Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark
Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.