Sjældent set: Dansk stjerne fik stor mulighed

Der var succes og sjælden spilletid til Andreas Christensen for Chelsea, der søndag nemt vandt i FA Cuppen over Nottingham Forest

Se mål og highlights fra Chelseas sejr her. Video: Discovery Networks Danmark

Efter at have varmet bænken gennem Chelseas seks seneste kampe, var der endelig spilletid til Andreas Christensen, der startede inde for Chelsea i aftenens kamp i FA Cuppen imod Championship-holdet Nottingham.

Kampen begyndte perfekt for Chelsea-manager Frank Lampard.

Fra sidelinjen kunne han se det 19-årige stortalent Callum Hudson-Odoi bringe Chelsea foran efter bare seks minutter af opgøret. Assisten blev leveret af Pedro.

Danske Andreas Christensen fik sjældne minutter på banen for Chelsea i FA Cuppen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Danske Andreas Christensen fik sjældne minutter på banen for Chelsea i FA Cuppen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Efter godt en halv times spil udbyggede Ross Barkley føringen. Og dermed havde Chelsea godt styr på sagerne hjemme på Stamford Bridge.

Premier League-holdet kørte sikkert sejren i land, uden at Nottingham formåede at skabe tvivl om det endelige resultat.

Sidste gang, Andreas Christensen var på banen for Chelsea, var tilbage i begyndelsen af december. Her blev det til et 1-3-nederlag mod Everton i en kamp, hvor danskeren så skidt ud i flere situationer.

Ikke overraskende fik han dog chancen søndag i FA Cuppens 3. runde, hvor flere reserver ofte er i aktion for top-klubberne. Manager Frank Lampard foretrækker i Premier League Antonio Rüdiger, Kurt Zouma eller Fikayo Tomori i midterforsvaret.

Med fuldtid og ingen indkasserede mål til Andreas Christenen i søndagens 2-0-sejr har danskeren dog givet Lampard noget at tænke over inden Chelseas Premier League-kamp lørdag mod Burnley.

Se målene fra Chelseas sejr i klippet øverst.

Den nye Malmö-træner sender en kæk stikpille hen over broen mod København. Foto: Skandinavien - 5. jan. 2020 - kl. 16:13 Jon Dahl stikker til FCK

Åge Hareide må selv pege på sin eventuelt nye assistent. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. jan. 2020 - kl. 12:33 Efter Jon Dahl-stop: Hareide skal træffe stor beslutning

Liverpool har været helt suveræne i denne sæson. De slog i julen deres nærmeste forfølger, Leicester, 4-0 på udebane, og det fik smilene frem hos Henderson, Alexander-Arnold og Robertson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bedste nogensinde? Liverpool jagter udødelighed

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere