Slagtet af Ferguson

Ole Gunnar Solskjær fortæller om en episode som aktiv fodboldspiller, hvor han efterfølgende blev kaldt ind på Alex Fergusons kontor

For 22 år siden tog nordmanden et bevidst rødt kort, men måtte efterfølgende til samtale med Ferguson. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
For 22 år siden tog nordmanden et bevidst rødt kort, men måtte efterfølgende til samtale med Ferguson. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Under søndagens Premier League-brag mellem Tottenham og Manchester United fik gæsterne annulleret et mål, da Heung-min Son efterfølgende fik tildelt et frispark ved VAR-hjælp.

United-manager Ole Gunnar Solskjær var bestemt ikke tilfreds med Son og kaldte episoden 'pinlig' ifølge BBC.

Til pressemødet inden Uniteds Europa League-kamp torsdag i seneste uge mod Granada blev Solskjær spurgt ind til emnet fair play og kom så med en personlig beretning fra tiden under tidligere United-manager Alex Ferguson.

Tiden skal skrues tilbage til 1998.

- Da jeg selv blev smidt ud mod Newcastle for mange år siden, følte jeg, at jeg gjorde det rigtige for holdet og klubben, men Sir Alex slagtede mig efter kampen.

- Han bad mig om at komme ind på kontoret og sagde: 'Vi vinder ikke på denne måde i Manchester United', og det har jeg levet efter siden.

Solskjær blev sendt i bad før tid mod Newcastle i 1998. Foto: Jeff Mitchell/Ritzau Scanpix
Solskjær blev sendt i bad før tid mod Newcastle i 1998. Foto: Jeff Mitchell/Ritzau Scanpix

Nordmanden var blevet skiftet ind med godt ti minutter igen. I slutminutterne fik Newcastles Rob Lee en friløber ved stillingen 1-1. Solskjær havde friske ben og jagtede ham.

Han valgte nødbremsen ved at tage benene på Lee.

Direkte rødt, naturligvis.

- Vi vil vinde på den rigtige måde. Det betyder ikke noget, hvem vi spiller imod. Jeg siger ikke, at andre ønsker det. Jeg siger, at jeg tror, ​​at alle managere vil vinde på en fair måde, lyder det fra Solskjær på pressemødet.

Her spiller Manchester United sig i Europa League-semifinalen - se målene: