Stjerner smidt ud

Arsenal var foran mod Wolverhampton, men to røde kort og et par portugisiske mål vendte billedet fuldstændig

David Luiz fik på klodset vis væltet Wolverhamptons Willian Jose og satte ufrivilligt gang i Arsenals nedtur. Foto: Nick Potts/Ritzau Scanpix
David Luiz fik på klodset vis væltet Wolverhamptons Willian Jose og satte ufrivilligt gang i Arsenals nedtur. Foto: Nick Potts/Ritzau Scanpix

Se alle fire kvartfinaler i Copa del Rey i denne uge. Få adgang til blandt andet Barcelonas kamp lige her (+)

Hvad der lignede endnu en succesoplevelse for Arsenal, endte tirsdag aften i et nederlag på 1-2 til Wolverhampton i Premier League.

London-holdet var foran, da forsvarsspilleren David Luiz sent i første halvleg klodset begik straffespark og fik rødt kort.

I anden halvleg så målmanden Bernd Leno også rødt, og med to mand i undertal kunne Arsenal ikke stable et comeback på benene.

Arsenal var ellers inde i en flot stime med fem sejre og to uafgjorte i de seneste syv ligakampe og havde på den baggrund bevæget sig opad i rækken.

En sejr tirsdag havde sendt Arsenal op på sjettepladsen, men i stedet ligger Arsenal nu nummer 10 med 31 point. Wolverhampton er placeret på 13.-pladsen med 26 point.

Det gik egentlig planmæssigt for Arsenal i første halvleg. Både Bukayo Saka og Nicolas Pépé havde ramt stolpen, og derfor var det ikke overraskende, at Pépé efter 32 minutter krøllede bolden i nettet til 1-0.

Bernd Leno røg også ud. Foto: Ritzau Scanpix
Bernd Leno røg også ud. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dybt inde i første halvlegs tillægstid vendte billedet. David Luiz væltede noget klodset og lidt uheldigt Willian Jose, og dommeren pegede på straffesparkspletten.

Herfra var portugisiske Ruben Neves sikker, og da Luiz havde fået marchordre, blev forudsætningerne pludselig langt sværere for Arsenal.

Det hjalp heller ikke gæsterne, at João Moutinho tryllede et drømmemål frem fra højrefoden i begyndelsen af anden halvleg.

Portugiseren sparkede til bolden langt udefra, og den fløj med høj fart i nettet via den ene stolpe.

Arsenal gav ikke op, men med små 20 minutter igen blev missionen nærmest umulig. På uforklarlig vis løb Leno ud af sit felt og boksede på særdeles kluntet vis bolden ud over sidelinjen.

11 mod 9 var der ikke den store tvivl om sejren. Wolverhampton kunne relativt problemfrit køre bolden rundt, og selv om Arsenal enkelte gange pressede på, udeblev miraklet.

David Luiz fik på klodset vis væltet Wolverhamptons Willian Jose og satte ufrivilligt gang i Arsenals nedtur. Foto: Nick Potts/Ritzau Scanpix
David Luiz fik på klodset vis væltet Wolverhamptons Willian Jose og satte ufrivilligt gang i Arsenals nedtur. Foto: Nick Potts/Ritzau Scanpix

 

FCK's transferscoop: Bagom klubbens kæmpe-handel

Eksperten afslører: Det absolut bedste midtbane-kup