Storklub med vildt job-opslag

Et job-opslag på Manchester Uniteds hjemmeside mere end antyder, at klubben leder efter en ny målmand

David De Gea kan snart være fortid i Manchester United. Foto: Andy Rain/Ritzau Scanpix
David De Gea kan snart være fortid i Manchester United. Foto: Andy Rain/Ritzau Scanpix

Manchester United har sat jagten ind på at erstatte David De Gea.

Det er der ikke meget at tage fejl af, når man læser det job-opslag, klubben har lagt offentligt tilgængeligt på deres egen hjemmeside.

Jobbet som 'rekrutteringsanalytiker for førsteholdet' er nemlig slået op, og i beskrivelsen af jobbet står blandt andet, at der skal være et 'særligt fokus på målmænd', foruden krav om tidligere erfaring med scouting.

Rygterne har på det seneste floreret om, at klubben er på jagt efter en ny målmand, og at udlånte Dean Henderson skal vogte buret i klubben på længere sigt.

Men nu kan man snart ikke længere kalde det rygter, klubbens målmands-søgen taget i betragtning.

De Gea har da også haft en usædvanlig dårlig sæson i forhold til spanierens sædvanlige standarder. Store røster i engelsk fodbold, blandt andre den tidligere United-profil Roy Keane har offentligt ytret ved flere lejligheder, at De Gea ingenlunde leverer godt nok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dean Henderson har sammen med resten af upåagtede Sheffield United præsteret en flot sæson. Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Dean Henderson har sammen med resten af upåagtede Sheffield United præsteret en flot sæson. Foto: Pool/Ritzau Scanpix
 

Oplagt afløser
Selvom klubben nu åbenlyst leder efter målmænd, så råder de måske over et fornuftigt bud på en arvtager til De Gea i forvejen.

Dean Henderson har vogtet buret på forrygende vis for oprykkerne Sheffield United, og han er de engelske avisers favorit til at overtage for den 29-årige spanier.

Henderson er nemlig allerede United-mand, men har været udlånt til oprykkerne i den netop overståede sæson.

Han har sågar spillet for klubbens ungdomshold siden 2011, så han kender i forvejen klubben ud og ind.

Det store spørgsmål, der melder sig om den 23-årige engelske keeper, er dog, hvorvidt har han det internationale niveau, der skal til for United, der allerede fra næste sæson skal spille Champions League.

David De Gea kom til Manchester United fra Atletico Madrid samme år som Henderson, i 2011, og har trods en hård indføring på holdet vist sig at være en målmand med verdensklasse-kaliber, når han er bedst.

Se også: Alt gik agurk i SL-drama: Nu er straffen faldet

Superligaen - 29. jul. 2020 - kl. 09:56 Klar til at dele bøder ud

Ergan Bernal (tv.), Steven Kruijswijk  og resten af Tour-feltet kommer ikke til at starte 2021-udgaven 2. juli i Danmark, som det ellers var planen. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix Cykling - 28. jul. 2020 - kl. 20:46 Officielt: Touren 2021 flyttes

46 kommentarer
Vis kommentarer