Stort Tottenham-chok i overtiden: Eriksen gemt væk i sensation

Langt inde i overtiden fik Rochdale udlignet til 2-2 mod Tottenham og dermed sikret et nyt opgør i FA Cuppen

Spurs-stjernerne skal i omkamp hjemme på Wembley. Foto: Rui Vieira/AP
Spurs-stjernerne skal i omkamp hjemme på Wembley. Foto: Rui Vieira/AP

Der var engelsk pokalfodbold for alle pengene søndag, da Rochdale med en scoring i overtiden tvang Tottenham ud i en ny kamp i FA Cuppen.

Opgøret i Rochdale endte 2-2, og dermed er billetten til kvartfinalen i den traditionsrige engelske pokalturnering stadig et åbent spørgsmål.

To minutter før tid havde Harry Kane bragt Tottenham foran 2-1 på et straffespark, men langt inde i overtiden headede Toby Alderweireld bolden bagud og for fødderne af Rochdales Steven Davies.

Davies hamrede bolden i mål, og hjemmeholdets tilskuere gik amok i en sjældent set jubel over byens hold.

Normalt er der ikke meget at juble over i Rochdale, der er bundhold i den tredjebedste engelske række, League One. Men denne søndag var det anderledes, og værterne var også begunstiget af, at Tottenham stillede op uden flere profiler fra start. Heriblandt danske Christian Eriksen.

Han blev sparet til denne dyst efter at have været en afgørende faktor i tirsdagens Champions League-remis mod Juventus.

Modstanden var en fra en helt anden hylde i FA Cuppen, men hjemmeholdet holdt flot Tottenham fra fadet i hele første halvleg, og i det sidste minut skabte Rochdale kampens første store overraskelse.

Bolden blev erobret, og værterne iværksatte et kontraangreb, der tog Tottenhams defensiv på sengen.

Mini-putterne udlignede helt til sidst. Foto: Rui Vieira/AP
Mini-putterne udlignede helt til sidst. Foto: Rui Vieira/AP

Efter et par kombinationer endte bolden hos Ian Henderson, der sparkede den sikkert i mål bag Tottenham-keeper Michel Vorm.

Foran 1-0 lurede overraskelsen et kvarter inde i anden halvleg, men så slog Tottenhams nye spiller Lucas Moura til.

Brasilianeren blev hentet i Paris Saint-Germain i januar, og det var første gang, han startede på banen for Tottenham.

Lucas Moura tog et dybt løb og blev spillet fri af Moussa Sissoko, og Moura svigtede ikke og udlignede til 1-1.

Med 20 minutter igen blev Dele Alli sendt på banen, og han fik følgeskab et kvarter før tid af Harry Kane.

To minutter før tid blev Dele Alli så fældet i hjemmeholdets felt, og på det efterfølgende straffespark scorede Harry Kane.

Så skulle man tro, at Premier League-mandskabet ville magte at køre sejren hjem, men sådan gik det ikke, og derfor skal de to hold ud i en ny kamp på Wembley.

Se også: Chokerede hele Europa: Gik ned med et brag i historisk kamp

Se også: Stjerneparade på skærmen: Her er DR's VM-eksperter

De 50 bedste spillere i FIFA bliver her kåret. Sport og Spil Stor FIFA-kåring: Disse 50 spillere er de bedste at spille med

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere