Super League-straf rammer engelske klubber

Seks engelske storklubber skal betale næsten 200 millioner til Premier League efter det mislykkede udbryderprojekt

Super League-straf rammer engelske klubber

Onsdag blev det offentliggjort, at de seks engelske klubber Arsenal, Chelsea, Manchester City, Manchester United, Liverpool, Tottenham, der skulle tage del i den mislykkede piratliga European Super League, skal betale en stor bøde for forsøget.

Det skriver Premier League på deres hjemmeside.

I alt skal de seks klubber punge ud med 22 millioner, hvilket svarer cirka til 190 millioner i danske kroner. Pengene skal blandt andet gå til breddefodbolden i England.

'Klubbene har undskyldt helhjertet over for deres fans, de andre klubber, Premier League og FA,' meddeler Premier League på deres hjemmeside.

Ejerne af de engelske klubber blev hårdt kritiseret af fansene for forsøget på en piratliga. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Ejerne af de engelske klubber blev hårdt kritiseret af fansene for forsøget på en piratliga. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
 

Større straf, hvis det gentager sig
Derudover har klubberne også gået med til at modtage en meget større straf, hvis nogen af de seks klubber skulle vove sig ud i at forsøge samme nummer igen og melde sig til en udbryderliga. I det tilfælde skal den gældende klub betale 25 millioner pund alene, ca. 215 millioner danske kroner, og de vil også få frataget 30 point i Premier League.

Premier League og det engelske fodboldbund skriver, at de nu betegner sagen som afsluttet.

Den europæiske superliga blev præsenteret tidligere i år. Ligaen blev dog så dårligt modtaget blandt fans og spillere, at bare 48 timer efter ligaens tilblivelse havde de fleste hold trukket sig ud af projektet.

Tilbage står kun Real Madrid, Barcelona og Juventus, som forventes at modtage en straf for udbryderforsøget af UEFA inden for den kommende tid.

Vær klar med et toptunet hold i EM-manager: Eksperten serverer flere nøgletips til en superstart her!