Taler ud om skandaler: Tilgivet, men ...

Wayne Rooney og Coleen Rooney fortæller blandt andet om den tidligere United-stjernes skandaler i en ny dokumentar

Wayne Rooney har flere gange været utro. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Wayne Rooney har flere gange været utro. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

I løbet af sin karriere har Wayne Rooney ikke kun trukket overskrifter for sine præstationer inden for kridtstregerne.

Også Rooneys privatliv er der skrevet massivt om.

Han har flere gange været sammen med prostituerede, mens han var i et forhold. Endda også da hans kone, Coleen Rooney, var gravid med parrets første barn.

For fire år siden kørte Rooney spirituskørsel og fik taget sit kørekort i to år samt idømt 120 timers samfundstjeneste. Med i bilen havde han en kvinde, han havde mødt på en bar, mens Coleen Rooney var på ferie.

I en ny dokumentar produceret af Amazon Prime, der udkommer i 2022, sætter Wayne Rooney og Coleen Rooney ord på skandalerne.

- Jeg vidste, at nogle af de grupper, som Wayne hang ud med, hvor der var alkohol, ikke var gode, siger Coleen Rooney i traileren til dokumentaren.

Senere i traileren kommer hun igen til orde.

- Det er tilgivet, men det var ikke acceptabelt.

Den tidligere engelske landsholdsbomber har været involveret i flere skandaler. Foto: Jacob Ehrbahn
Den tidligere engelske landsholdsbomber har været involveret i flere skandaler. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Wayne Rooney forklarer, hvad han gerne vil have, at folk husker ham for.

- Det, folk ikke forstår, er, at når du er 17 år, så vil du lave fejl.

- Folk ser mig stadig på en anden måde. For mig er det vigtigt, at folk husker mig for, hvem jeg er, i stedet for hvad jeg har gjort.

35-årige Wayne Rooney stoppede karrieren i januar. Hen spillede hele 559 kampe for Manchester United og scorede 253 mål for storklubben.

Han har siden januar været manager i Derby County. Tidligere på sæsonen gjorde rod i økonomien i klubben, at den blev fratrukket 12 point i The Championship. Derby ligger derfor efter 11 runder sidst med blot to point.