Tidligere Brøndby-træner scorer stort job

Thomas Frank er blevet forfremmet i engelske Brentford, hvor han fremover kan kalde sig selv for cheftræner. Det bekræfter klubben

Thomas Frank er ny cheftræner i Brentford. Foto: Polfoto
Thomas Frank er ny cheftræner i Brentford. Foto: Polfoto

Den tidligere Brøndby-træner Thomas Frank kan nu igen kalde sig for cheftræner. Det står klart, efter at Championship-klubben Brentford har ansat danskeren som ny chef.

Danskeren kom til London-klubben for knap to år siden og har senest arbejdet som assistenttræner under den tidligere træner Dean Smith, der netop er skiftet til Aston Villa.

Derfor var jobbet ledigt, og for Brentford giver det mening at forfremme Thomas Frank til ny cheftræner, lyder det i den officielle melding på klubbens hjemmeside.

- 'Ras' (Rasmus Ankersen, red.) og jeg har brugt Deans afgang som en mulighed for at stoppe op og se, hvad vi har brug for i trænerstaben fremover. Vi føler, at klubben befinder sig i en god position, og vi mener ikke, det er tid til stor forandring. At forfremme Thomas til cheftræner sørger for, at vi bliver ved med at bygge på vores fundament, siger Phil Giles, der sammen med Rasmus Ankersen agerer direktør-duo i klubben.

- Thomas kender klubbens strategi indefra og ud, og han er både respekteret og støttet af spillerne og resten af staben. Han har spillet en stor rolle i udviklingen af vores spillestil over de seneste år, og vi tror på, at han er klar til jobbet som cheftræner, tilføjer Rasmus Ankersen.

Brentford er i forvejen noget af en danskerenklave. I klubbens øvrige stab er den tidligere FCM-træner Lars Friis blandt andet ansat, mens klubben råder over et væld af danske spillere med landsholdsspilleren Henrik Dalsgaard som den mest prominente.

Brentford ligger i øjeblikket placeret på en 7. plads i den næstbedste engelske række efter 12 kampe. Blot ét point efter 6. pladsen, der giver adgang til playoff-kampene om oprykning.

 

Se også: Mourinho får sag på halsen

Foto: Andrew Murray / Ritzau Scanpix. Intl. fodbold - 16. okt. 2018 - kl. 10:29 Mesterhold tilbyder Usain Bolt toårig kontrakt

Se også: Tidligere stortalent i uhyggelig sag: Indrømmer sex med barn

41 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere