Tidligere danskerklub tæt på at kollapse

Bolton Wanderers kan meget snart ryge under administration, da klubbens ejer ikke kan tilbagebetale et lån

Bolton Wanderers er den engelske klub, der har tilbragt flest sæsoner i den bedste række uden nogensinde at vinde den. Foto: MARTIN RICKETT
Bolton Wanderers er den engelske klub, der har tilbragt flest sæsoner i den bedste række uden nogensinde at vinde den. Foto: MARTIN RICKETT

Den engelske fodboldklub Bolton Wanderers FC er tæt på et økonomisk kollaps. Det skriver The Bolton News.

Klubbens ejer, Ken Anderson, har ikke formået at tilbagebetale et lån i tide, og man har derfor valgt at sætte klubben under administration.

Regler i den engelske fodboldliga, EFL, dikterer, at en klub uden mulighed for at betale sin gæld, straffes ved at fratrække dem 12 point i ligaen, hvilket i så fald smider Bolton Wanderers helt ned på sidstepladsen i Championship med minus et point.

Firmaet Blu Marble Capital Ltd., som ejeren forhandlede med om tilbagebetalingen af lånet, skal nu overtage administrationen af klubben, indtil en ny ejer findes.

Det medfører som sagt 12 fratrukne point, men også et transferforbud i to år, hvor klubben altså ikke kan hente nye spillere ind.

Efter en regelændring i 2015 bliver Bolton Wanderers derfor muligvis den første klub i England, som straffes på denne måde efter et økonomisk kollaps.

Klubbens ejer har skrevet en meddelelse på klubbens hjemmeside, hvori han går hårdt til Blu Marble, som ikke har accepteret ejerens bud i forhandlingerne.

- Når de kommer til at forstå den betydning og de konsekvenser, som denne beslutning har, så er jeg sikker på, at de fortryder deres handlinger, som kun kan have været af personlige årsager, da de ikke giver mening forretningsmæssigt.

- Efter min mening kommer deres handlinger til betydeligt at reducere klubbens værdi i forhold til et fremtidigt salg, og det vil gøre det meget sværere at finde en fremtidig investor/køber, skriver ejeren på klubbens hjemmeside.

Flere danskere har gennem tiden været i Bolton Wanderers, blandt andre har tidligere landsholdsspillere Stig Tøfting og Claus Jensen.

Simon Kjær under VM i fodbold i juni. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 11. sep. 2018 - kl. 08:01 Simon Kjær ringede vikarspillere op før Slovakiet-kamp

Nicklas Bendtner er tilbage i Norge, hvor han tirsdag angiveligt skal have sig en snak med sin arbejdsgiver. Foto: Ritzau Scanpix Skandinavien - 11. sep. 2018 - kl. 07:24 'Jeg er glad for, at Bendtner hjalp min datter'

Nicklas Bendtner er anmeldt for vold med  en taxachauffør. Foto: Ritzau Scanpix Skandinavien - 10. sep. 2018 - kl. 19:48 Dantaxi afviser kærestens forklaring: Politiet har video af voldsepisode

2 kommentarer
Vis kommentarer