Tidligere Superliga-spiller erkender: - Jeg drak hele tiden

Den tidligere Manchester United og OB-spiller Roy Carroll har indrømmet, at han kæmpede med alkoholmisbrug og depression tidligere i sin karriere

Foto: Ole Frederiksen
Foto: Ole Frederiksen

Den tidligere Manchester United-spiller Roy Carroll afslører nu, at han kæmpede med depression og alkoholmisbrug efter sin tid i den engelske storklub.

Det fortæller han i en podcast, der er produceret af Manchester United.

Det startede, da Carroll skiftede til West Ham United, hvor dumme investeringer i boliger satte nordireren i store økonomiske problemer.

- Jeg blev deprimeret. Jeg gjorde det samme hver dag. Jeg endte i et hul, der blev større og større.

- Jeg drak, når jeg stod op. Jeg drak til frokost. Jeg drak om eftermiddagen. Det var en helt forfærdelig følelse. Jeg kunne ikke overskue noget, fortæller Carroll.

Han tilføjer, at han på det tidspunkt ikke selv kunne se, hvor store problemer han havde. Både konen og agenten ville have Carroll på afvænning.

Det var han i seks dage, uden det hjalp den tidligere målmands situation.

Artiklen fortsætter under billedet:

Roy Carroll blev set som en af Superligaen bedste målmand, da han fra 2009-2011 stod mellem stængerne for OB. Foto: Ernst van Norde
Roy Carroll blev set som en af Superligaen bedste målmand, da han fra 2009-2011 stod mellem stængerne for OB. Foto: Ernst van Norde
 

Til sidst endte det med, at konen gik fra ham, og der blev Carrolls situation kun værre.

- Jeg bad på knæ for, at min kone ville tage mig tilbage. Jeg så mig selv i spejlet og anede ikke, hvem jeg var. Jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg havde mistet alt, og jeg troede, jeg skulle dø.

Roy Carroll, der spillede i OB fra 2009 til 2011, fortæller, at han nu har været ædru i ni år og 11 måneder, og er i dag er træner på en målmandsskole, efter han sidste år stoppede sin aktive karriere i en alder af 41 år.

Han håber, at hans historie kan hjælpe andre, der står i samme situation.

- Der er altid nogen, du kan tale med derude. Vær ikke bange, tal med dem, slutter Carroll af.

Roy Carroll startede karrieren i Hull City i 1995, og har bragt ham vidt omkring til Wigan, Manchester United, West Ham, Rangers, Derby, OB, Kreta, Olympiakos, Notts County og til sidst Linfield i hjemlandet, Nordirland.

Han blev efter kun en halv sæson i Superligaen kåret til årets målmand i 2009 og har repræsenteret det nordirske landshold 45 gange i en periode over 20 år fra 1997 til 2017.

Se også: Nu sker det - Bale skal hjem

Se også: - Hårdt for ham at sidde i Danmark

Se også: Egan Bernal trækker sig fra Tour de France

Se også: Gigantisk sensation

Brøndby-spillerne kommer ikke til at mærke presset fra flere tusinde FCK-fans søndag i Parken. Foto: Lars Poulsen Superligaen - 15. sep. 2020 - kl. 18:11 Derby-skæbne afgjort: Afviser FCK-ønske

1 af 2 Roy Carroll fik 49 kampe i Premier League for Manchester United fra 2001-2005. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Ole Frederiksen
3 kommentarer
Vis kommentarer