Tjente 250.000 kroner om ugen: Nu er han gået fallit

Carlton Cole, som har spillet for både Chelsea og West Ham United, er ved retten blevet erklæret konkurs. Det er på trods af, at han i nogle perioder tjente omkring 250.000 kroner om ugen

Carlton Cole (tv) spillede i 9 år for Premier League klubben West Ham United. Foto: Sang Tan
Carlton Cole (tv) spillede i 9 år for Premier League klubben West Ham United. Foto: Sang Tan

En løn på en kvart million om ugen var tilsyneladende ikke nok til, at Carlton Cole kunne holde sin bankkonto i grønne tal.

Han er i hvert fald blevet erklæret konkurs ved London High Court, på trods af at have tjent millioner gennem sin karriere, skriver The Sun.

Spilleren selv beskylder dårlig rådgivning og omgangskreds for, at han ikke har kunnet styre sine finanser på en ordentlig måde, og nu er alle pengene altså væk.

- Jeg håber, at min historie vil hjælpe unge fodboldspillere med at ansvar for, hvem de lytter til og tager imod råd fra, siger Cole.

- Desværre opfattede jeg ikke, hvad der skete, før min karriere var i sine sidste år, og det var for sent for mig at gøre noget ved det, fortsætter han.

Her bliver Carlton Cole dømt ude af en anden slags dommer. Foto: Sang Tan
Her bliver Carlton Cole dømt ude af en anden slags dommer. Foto: Sang Tan
 

Mange klubskifter
Carlton Cole valgte at indstille karrieren i slutningen af marts måned i år efter en kort periode hos indonesiske Persib Bandung.

Det er dog langt fra den eneste klub, han har spillet for.

Claudio Ranieri tog ham i 2002 fra Chelseas ungdomshold til førsteholdet, hvorefter han blev lejet ud til både Wolves, Charlton og Aston Villa, før han til sidst skrev en permanent kontrakt med West Ham United.

Her endte han med at blive i hele 9 år, hvor han i nogle sæsoner fik sin karrieres højeste løn på omkring 250.000 kroner om ugen.

Tiden i West Ham startede godt, men endte i en dårlig periode med få mål. Derfor blev kontrakten ikke forlænget, og Cole røg til Celtic i stedet.

Carlton Cole header den i mål til 2-0 i Celtics cup-kamp mod Stranraer. Foto: imago sport
Carlton Cole header den i mål til 2-0 i Celtics cup-kamp mod Stranraer. Foto: imago sport
 

Karrieren sluttede med en kort periode i USA hos Sacramento Republic og til sidst altså i Indonesien hos Persib Bandung, før han valgte at stoppe som professionel fodboldspiller.

Brøndby tabte 2-5 og er på vej ud af Europa League-kvalifikationen. Foto: AP Brøndby - 24. aug. 2018 - kl. 06:47 Brøndby i kæmpe ydmygelse: - En af vores bedste præstationer!

Se også: Burnley-fan stukket i benet forud for Europa League-kamp

Se også: Hareide taler ud om Daniel Wass: Han skal passe ind hos os

 

50 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere