Træner amok på dommer: 'Jeg slår dig ned, din k....'

Notts County-træner John Sheridan tændte helt af på dommeren, da han blev sendt op på tribunen

Her stikker det helt af for John Sheridan. Foto. All Over Press
Her stikker det helt af for John Sheridan. Foto. All Over Press

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er livet alt andet end fryd og gammen for Nicklas Bendtner og co. i den hæderkronede klub Nottingham Forest, der både skal slås med en farlig placering i nærheden af nedrykningszonen i The Championship og en uafklaret situation på ejerfronten.

Men der er også problemer i den anden klub i Robin Hoods hjemby.

Her er Notts County nemlig tæt på at ryge helt ud af ligaen som næstsidst i den fjerdebedste række, League Two.

Se også: Årets dommer-sviner fra Vardy: Din forbandede skaldede f...

De dårlige resultater har allerede kostet John Sheridan trænerjobbet i klubben. Men selvom han allerede er afløst af Kevin Nolan og nu er ansat i Oldham, så har bølgerne endnu ikke lagt sig bag den tidligere Leeds- og Sheffield Wednesday-profil på Meadow Lane.

En af Sheridans sidste gerninger i klubben var at pådrage sig fem spilledages karantæne efter, at han blev udvist i 2-0 nederlaget til Wycombe Wanderers i sidste måned.

Den straf er stadfæstet, men det er først nu, at offentligheden har fået indblik i de ord, der kostede karantænen. Det skriver Daily Mail.

Og det var mildest talt ikke sprogets pæneste gloser, som undslap Sheridans læber, da han gav dommer Eddie Ilderton ren besked.

Det kan man læse i Ildertons rapport, der netop er blevet offentliggjort af det engelske fodboldforbund, FA.

- I det 55. minut informerede fjerdedommer Matthew Donohue mig om, at Notts Countys manager, John Sheridan, burde fjernes fra det tekniske område på grund af hans opførsel overfor fjerdedommeren. Jeg bad derefter Hr. Sheridan om at forlade det tekniske område og tage plads på tribunen, skriver dommer Ilderton.

Og det er så her, at sproget bliver en anelse farverigt fra John Sheridan.

- Herefter sagde Hr. Sheridan; 'du er en forbandet skamplet, din forpulede lort. Du har fandeme ikke dømt noget rigtigt i år. Du skulle fandeme skamme dig over dig selv. Mine børn får ikke nogen forpulede julegaver på grund af dig' ('you're a fucking disgrace, you fucking useless, you've not fucking got anything right today, you should be fucking ashamed, you're fucking shit, my kids aren't going to get any fucking Christmas presents because of fucking you.' - red.)

Efter den tirade satte Sheridan sig på tribunen, hvor han kunne puste ud efter sin ophedede skideballe til kampens dommer.

I rapporten kan man også læse, hvorfor kampens fjerdendommer fik nok.

- I det 56. minut efter, at Wycombe Wanderers havde scoret deres andet mål, forlod Notts Countys manager, John Sheridan, og den assisterende manager, Mark Crossley, det tekniske område for at klage til linjevogteren Anthony Moore. Jeg henvendte mig til dem og sagde, at de skulle blive i det tekniske område. Så råbte Hr. Sheridan, 'du er en forpulet kusse' ('you're a fucking cunt' - red.) direkte ind i mit ansigt.

John Sheridan måtte tilbringe fem kampe på tribunen efter sit verbale angreb på dommerne. Foto: All Over Press.
John Sheridan måtte tilbringe fem kampe på tribunen efter sit verbale angreb på dommerne. Foto: All Over Press.
 

Og John Sheridan var slet ikke færdig endnu, skriver fjerdedommer Donohue.

- Da han forlod det tekniske område, henvendte Hr. Sheridan sig igen og råbte direkte til mig, 'du er virkelig en kusse. Jeg slår dig ud, din kusse.' ('you really are a cunt. I'm gonna knock you out you cunt.'

Straffen for de mange forbudte ord endte som skrevet på fem spilledage, men på sociale medier har mange peget på, at et år havde været en mere passende straf for den slet skjulte dommer-trussel.

Se også: Skrid med dig! PL-managere igen i klammeri

Se også: TV: Skub til dommer - Skalle-manager har dummet sig før

Se også: TV: Skandale - PL-manager nikker spiller skalle

Se også: TV: PL-managere i ordkrig: F****** C***

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere