Træner tiltalt for seksuelle overgreb: Nu er han død

Engelsk ungdomstræner i fodbold skulle møde i retten, men dagen inden omkom den 75-årige mand

Michael 'Kit' Carson på vej i retten. Nu er han død. Foto: Joe Giddens/Ritzau Scanpix
Michael 'Kit' Carson på vej i retten. Nu er han død. Foto: Joe Giddens/Ritzau Scanpix

Det var meningen, han skulle for en dommer i Peterborough Crown Court tirsdag.

Dertil nåede 75-årige Michael ‘Kit’ Carson aldrig.

Dagen før retsmødet i sagen, hvor han stod tiltalt for 12 tilfælde af seksuelle overgreb på 11 mindreårige drenge, døde han i en trafikulykke.

- Situationen er den, at Hr. Carson døde i går morges. Han var involveret i en trafikulykke klokken cirka 9.45, forklarede anklager Jeremy Benson dommeren.

- Der var ingen andre biler involveret, og der er en undersøgelse i gang, derfor ser jeg ingen grund til at uddybe yderligere, sagde han.

Ifølge Cambridgeshire Police hamrede han med sin Mazda ind i et træ nær Cambridge, hvilket var fatalt for Carson.

- Forsøg på at redde hans liv var forgæves, og han blev erklæret død på stedet kort tid efter, sagde en talsmand fra myndighederne ifølge Daily Mail.

Nægtede sig skyldig
- Ingen andre køretøjer eller personer var involveret i kollisionen.

Derefter besluttede dommer Matthew Lowe at lukke sagen.

De påståede seksuelle overgreb fandt sted 1978-2009 og involverede 11 drenge under 16 år.

Michael Carson nægtede sig skyldig hele vejen igennem.

Han arbejdede som ungdomstræner for Norwich City, Peterborough United og Cambridge United.

I sine sidste år arbejdede han desuden som ungdomstræner i Finland, hvor han bragte engelske ungdomshold over til træningslejre og turneringer.

Sport på vrangen - 24. dec. 2018 - kl. 10:28 Strippere og offside-idioti: Se nogle af årets vilde fodbold-øjeblikke

Sport på vrangen - 2. jun. 2018 - kl. 17:22 Måge imponerer landsholdslegende: - Jeg har aldrig set noget lignende

Sport på vrangen - 17. apr. 2018 - kl. 17:07 Russisk fodboldklub i shitstorm: Cirkusbjørn åbnede kamp

Sport på vrangen - 14. nov. 2017 - kl. 17:45 Her er sportsverdenens skøreste trofæer

Sport på vrangen - 11. jan. 2018 - kl. 16:15 Messi og Suarez stjal hans rekord: Her tager han den tilbage

Taapsee Pannu er bevidst om, at hun risikerer nogle ting ved at stå frem i offentligheden som kæreste til Mathias Boe. Foto: AP Sport og Spil Bryder fem års tavshed: Sådan scorede han Bollywood-skønhed

Sport og Spil Dødsulykke ændrede alt: Dansk OL-stjerne tog afgørende beslutning

Det går fremad for Joachim Andersen, der her tackler Romas El Shaarawy. Foto: AP Sport og Spil Fik aldrig en Superliga-kamp: Danske Joachim har taget Italien med storm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere