TV: Scorer vildt selvmål fra 40 meter!

Steven Gardner er den uheldige mand bag det skøre selvmål

Tjek Steven Gardners reaktion, efter han lige har scoret et af de mere bizarre selvmål, du kommer til at se.

Frickley-forsvarerens ansigtsudtryk fortæller en sigende historie om et uforståeligt selvmål, som netop er sendt ind bag sin målmand fra 40 meter. Det er et af den slags selvmål, man meget hurtigt vil glemme, og som du nu kan se i TV-klippet øverst oppe.

I en lavere rangerede engelske liga kom Gardner på uheldig vis på alles læber i kampen mellem FC United og Frickley Athletic.

Se også: TV: Scorer på fantastisk helflugter med hælen

FC United vandt kampen komfortabelt 3-0, men deres pointhøst blev først sat i gang, da Gardner tog en bizar hovedrolle. En bold blev losset op på Frickleys banehalvdel, hvor FC Uniteds Rhodri Giggs, bror til Manchester Uniteds Ryan Giggs, jagtede bolden.

Han var dog ikke rigtig tæt på at nå den først, og Gardner kom nemt først på den, men så er det, at en mindre kortslutning indtræffer.

Fra 40 meter tæsker Gardner til kuglen ned mod eget mål, og hans egen målmand, der står et stykke ude i feltet, har ingen som helst chance for at afværge et utroligt selvmål.

Se selv det vilde selvmål i TV-klippet øverst oppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere