Underdog leverer overraskelsen i allersidste sekund

Fem minutter inde i den tillagte tid scorede Millwall og vandt 3-2 over Everton, som er færdig i FA Cuppen.

Millwall leverede på hjemmeban. Foto: Ritzau Scanpix
Millwall leverede på hjemmeban. Foto: Ritzau Scanpix

Everton har udfordringer i Premier League, men klubben kan fokusere al krudtet i den kommende tid på ligaen.

Lørdag måtte Everton sluge en bitter pille, som den engelske FA Cup ofte er rig på, da klubben røg ud i fjerde runde til Millwall, der ligger nummer 19 i den næstbedste række.

Millwall vandt på kynisk maner opgøret 3-2 hjemme og er klar til ottendedelsfinalerne, og den afgørende scoringer blev leveret fem minutter inde i tillægstiden.

Millwall fik tilkendt et frispark, og bolden blev sendt ind i feltet, hvor den endte hos Murray Wallace.

En fan invaderede banen under kampen. Foto: Ritzau Scanpix
En fan invaderede banen under kampen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Han sparkede den i nettet bag Jordan Pickford, og så var gode råd dyre for den engelske landsholdskeeper og resten af Premier League-mandskabet.

Everton var ellers kommet foran både 1-0 og 2-1 i opgøret, men med et kvarter igen udlignede Jake Cooper for Millwall, og uafgjort ville have betydet, at holdene skulle ud i en ny kamp.

I ligaen ligger Everton nummer 11, og klubben har tabte tre gange i de seneste fem kampe.

Tidligere lørdag spillede Manchester City sig nemt videre i turneringen med en 5-0-sejr over Burnley.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere