United-legende bliver manager

Paul Scholes overtager styringen i League Two-klubben Oldham Athletic

Paul Scholes på vej til pressekonference i sin nye klub. Foto: RitzauScanpix/Carl Recine
Paul Scholes på vej til pressekonference i sin nye klub. Foto: RitzauScanpix/Carl Recine

Manchester United-ikonet Paul Scholes skal være cheftræner i den fjerde-bedste engelske række.

Her har han har skrevet under på en kontrakt med klubben Oldham Athletic, som i øjeblikket frister en tilværelse som nummer 14 i den engelske League Two.

Den legendariske midtbanemotor følger dermed i fodsporene på de tidligere kolleger på det engelske landshold Steven Gerrard og Frank Lampard, som begge påbegyndte trænergerningen i sommer.

Gerrard hos Rangers i den bedste skotske række og Lampard hos Derby i The Championship

Livslang kærlighed
At valget netop er faldet på Oldham er næppe tilfældigt, da den tidligere midtbanemotor har været fan af klubben fra barnsben.

Og det glæder klubejer, Abdallah Lemsagam, som i et interview med BBC Sport fortæller, at der har været arbejdet på at få aftalen i hus et stykke tid

- Det er ingen hemmelighed, hvor meget Paul har været interesseret i jobbet tidligere, og hvor meget han elsker klubben. Så jeg er meget tilfreds med at kunne gøre ham til en del af familien her i Oldham Athletic, siger han.

'Class of 92'
Paul Scholes spillede i sin aktive karriere 718 kampe for Manchester United, og scorede 155 mål i alle tuneringer. Han nåede 66 landskampe for England.

Han var en del af klubbens legendariske ungdomsårgang 'Class of 92,' som udover Scholes talte navne som David Beckham, Ryan Giggs, Gary og Phil Neville og Nicky Butt.

Den eneste manager, som Paul Scholes nåede at spille under i karrieren, var Sir Alex Ferguson, og i deres tid sammen nåede midtbanespilleren at vinde 11 Premier League titler, tre FA-Cups, to Liga-Cup trofæer og to Champions League titler.

Se også: Officielt: Manchester United-legende bliver landstræner

Se også: Officielt: Steven Gerrard er ny chef i skotsk storklub

 

Se også: Hylder City-spiller: Et mix af Beckham og Scholes

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere