United-nedtur - sendt ud af FA Cup'en

Wolverhampton skruede tempoet op i anden halvleg og sendte Manchester United ud af FA Cuppen med en 2-1-sejr

Se highlights fra kampen her

Wolverhamtpon har haft en fornem sæson indtil videre, og lørdag aften blev den endnu bedre.

Her tog Wolverhampton imod Manchester United i kvartfinalen i FA Cuppen, og på to scoringer i anden halvleg vandt hjemmeholdet 2-1.

Dermed blev det et farvel til turneringen før semifinalerne for United, mens Wolverhampton i stedet er med fyldt med gejst.

United dominerede i indledningen, og hjemmeholdet skabte ikke meget i den første halve time, hvor opgøret stadig savnede mål.

Tre minutter før pausen blev Diogo Jota sendt afsted, men alene med United-keeper Sergio Romero misbrugte portugiseren første halvlegs største chance.

Kort forinden følte United sig snydt for et straffespark, da Ander Herrera skød på mål, og bolden så ud til at ramme Wolverhamptons Jonathan Castro Otto på armen.

Superredning af Romero
Dommeren måtte konsultere videodommerne, men efter at VAR (Video Assistant Referee) var taget i brug blev der ikke dømt straffespark.

Et powerfuldt hovedstød efter et hjørnespark var otte minutter efter pausen lige ved at bringe Wolverhampton foran, men Romero diskede op med en superredning og vippede Raúl Jiménez' forsøg over mål med venstre hånd.

Conor Coady jubler efter Diogo Jotas scoring. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Conor Coady jubler efter Diogo Jotas scoring. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Forinden havde Uniteds Marcus Rashford forsøgt sig uden held, og efter Romeros redning, måtte keeperen igen redde flot på langskud fra João Moutinho.

Opgøret begyndte at dufte af mål med en halv time igen, og med 20 minutter kom den første scoring så, da Wolverhampton kom foran 1-0.

Uniteds forsvar var helt rundtosset, efter at Moutinho havde afdriblet tre mand. Portugiseren gav bolden til Jimenez, og mexicaneren vendte rundt med en masse forsvarsspillere omkring sig.

Rashfords reducering rakte ikke
Han mistede i første omgang bolden, som igen sprang hen til ham, før Jimenez sparkede den i mål.

Så var der sat fut i Wolverhampton, og seks minutter senere gik hjemmeholdets fans helt amok i jubel, da deres idoler kom foran 2-0 efter lynhurtigt omstillingsspil.

Bolden endte hos Diogo Jota, der fik afværget Luke Shaw i sit stormløb ned mod målet, og Jota bankede usvigeligt sikkert bolden i mål.

Dybt inde i overtiden reducerede Marcus Rashford til 1-2, men tættere på kom United ikke.

Dermed er Watford, Manchester City og Wolverhampton alle semifinaleklar, mens Millwall og Brighton spiller den sidste kvartfinale søndag.

Både AaB- og Brøndbymandskabet kæmper om at komme i top 6 i Superligaen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Slutspilskikser koster kassen

Ferrari kan sidde tilbage med et tomt sæde i 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Karriere-knusere, rookies og Magnussen-duel

Sport og Spil Tvunget til salg: Sådan kommer Eriksen til Madrid

50 kommentarer
Vis kommentarer