United vil smadre transfer-rekord: Han er Mourinhos store juleønske

Manchester United er angiveligt på jagt efter nyt blod til den hårdtprøvede defensiv, og manager José Mourinho synes at have fundet sin løsning på det problem i italienske Napoli

Her er Koulibaly i kamp med det franske supertalent Mbappé. Foto: Andrew Medichini / AP
Her er Koulibaly i kamp med det franske supertalent Mbappé. Foto: Andrew Medichini / AP

Lidt over 750 millioner kroner for Kalidou Koulibaly har italienske Napoli sagt nej til, efter at Manchester United har viftet med den helt store tegndreng.

Det skriver det italienske medie Corriere dello Sport.

United-manager José Mourinho skulle ellers have udset senegaleseren som den ideelle løsning til at få styr på den kriseramte klubs vakkelvorne defensiv, der har lukket 23 mål ind i 13 Premier League-kampe.

Kun de fem dårligst placerede hold i den bedste engelske række har præsteret dårligere på den front.

Senest måtte United notere to scoringer imod under udekampen mod danskerklubben Southampton, der spillede 2-2 og dermed fik et dyrebart point til kampen for at undgå nedrykning.

SE ALLE MÅL FRA DEN KAMP ØVERST I ARTIKLEN

For gæsternes vedkommende gav det samme udbytte ikke meget fremdrift i tabellen, hvor Mouinhos mandskab er placeret som nummer syv.

Dermed er der stadig et godt stykke op til kampen om Champions League-pladserne, som Koulibaly ellers har været vant til at kæmpe med om i Italien, siden han i 2014 kom til Napoli.

Hos den italienske storklub er det blevet til 131 kampe, mens det er blevet til optræden for Senegal 29 gange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvor penge har Mourinho mellem hænderne? Foto: AP / Jon Super
Hvor penge har Mourinho mellem hænderne? Foto: AP / Jon Super
 

Tidligere på måneden rapporterede flere medier om, at Mourinho skulle have budt omkring 670 millioner kroner for forsvarsspilleren, men selv om den sum altså nu er blevet forhøjet, vender tomlen stadigvæk ned ad fra italienernes side.

Uanset hvad kommer Napoli formentlig til at score en solid fortjeneste, hvis de sender den eftertragtede forsvarsspiller videre i systemet

For fire år siden blev Koulibaly således hentet til Serie A for den nette sum af 60 millioner kroner i belgiske Genk.

I skrivende stund løber den 27-årige senegalesers kontrakt indtil sommeren 2023, hvorfor Napoli kan tillade at presse prisen op på et niveau, der ikke er set for en forsvarsspiller, siden Liverpool købte Virgil Van Dijk fra Southampton til 630 millioner kroner.

Hvor meget vil du give for palæet her? Foto: Mansionglobal Sport og Spil Sportslegende sætter svinedyrt pragtpalæ til salg: Se de vilde billeder

Et hav af splinternye detaljer er blevet tilføjet til den seneste udgave af Football Manager. Foto: Sports Interactive. Sport og Spil Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

52 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere