Vanvittige billeder: Fodboldstjerner angrebet af bande

Arsenal-spillerne Mesut Özil og Sead Kolasinac var ofre for et dramatisk røveriforsøg på en gade i det nordlige London

Overvågningsvideo: Her går Kolasinac amok for at forsvare sin holdkammerat, Arsenal-stjernen Mesut Özil.

Torsdag eftermiddag udviklede sig voldsomt for de to fodboldspillere Mesut Özil og Sead Kolasinac, der var på vej igennem Londons gader i tyske Özils milliondyre Mercedes.

Men undervejs blev bilen eftersat på motorcykel af to personer, der lod til at have været bevæbnet med slagvåben. De fik stoppet bilen i, hvad der ligner et forsøg på enten en bil-kapring eller et decideret røveri.

En video, der er blevet delt på de sociale medier, viser noget af hændelsen.

Her kan man se Sead Kolasinac - også kaldet 'The Tank' af holdkammerater - heltemodigt prøve at forsvare sig selv og sin holdkammerat fra de to kriminelle, der forsøger at overfalde dem.

(SE VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN)

Özil efterlod sin bil midt på gaden med åbne døre og flygtede ind på den tyrkiske restaurant Likya i nærheden med de to mænd i hælene. Her lykkedes det gæster og tjenere at skræmme de to personer væk.

Ifølge Daily Mail var politiet på stedet efter kort tid og spærrede gaden af, mens de afhørte de to spillere.

Avisen har fået bekræftet hændelsen af politiet.

- Politiet blev tilkaldt til Platts Lane kørt for klokken 17 til meldingen om at væbnet røveri. Her lød det, at mistænkte på motorcykler havde forsøgt at røve en mand, der var i færd med at køre bil. Bilens fører og passageren formåede at slippe væk uskadte, lyder det fra politiet, der fortæller, at undersøgelser pågår, og at ingen er blevet anholdt endnu. 

Avisen har også talt med et vidne, der overværede dele af episoden.

- Han (Özil, red.) lignede en, der løb for sit liv. Det gjorde han måske også. Jeg så ham forsvinde ind i restauranten med motorcykel-mændene bag sig. De tog ikke deres hjelme af og var klædt helt i sort i det her varme vejr. De skilte sig virkelig ud. Det var ret skræmmende.

- Gud må vide, hvad der var sket, hvis de havde fanget ham. Det lignede for mig, at han ville være blevet hakket i småstykker, og det troede han tydeligvis også selv. Så snart folk kom ud af restauranten, vendte de om og løb væk, siger vidnet.

Arsenal siger til Daily Mail, at man har været i kontakt med sine to spillere, og at de har meldt tilbage, at de er okay.

Nicki Bille skal spille for Ishøj IF. Foto: POLFOTO Fodbold - 25. jul. 2019 - kl. 20:05 Chok-transfer: Nicki Bille har fundet ny klub

Geraint Thomas kørte sin egen chance i stedet for at lade Egan Bernal slippe længere væk. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT Cykling - 25. jul. 2019 - kl. 18:59 Kostede holdkammerat dyrt: Dét er dagens flop

187 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere