Vil forhindre Franks milliard-fest

Trods et 1-2-nederlag hjemme til Cardiff er Fulham klar til at møde danskerklubben Brentford om oprykning

Thomas Frank og Brentford er 'kun' en sejr over Fulham fra Premier League. Foto: Ritzau Scanpix
Thomas Frank og Brentford er 'kun' en sejr over Fulham fra Premier League. Foto: Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Fulham er klar til at møde Brentford i playoff-finalen på Wembley, hvor der både står en Premier League-billet og godt 1,4 mia. kroner på spil.

Torsdag aften tabte Fulham ganske vist 1-2 hjemme til Cardiff, men da London-holdet havde vundet det første opgør 2-0 ude, kom Fulham videre med samlet 3-2.

Cardiff kom ellers hurtigt ud af starthullerne, da Curtis Nelson efter otte minutter headede holdet foran efter et hjørnespark.

Eksperten undrer sig: Imed Louati slipper med to dages karantæne for sin spytklat. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Ryster på hovedet over uforståelig karantæne

Curtis Nelson fik lov til at heade bolden i mål fra en position i målfeltet, uden at Fulham-målmand Marek Rodak kom ud for at sikre sig bolden.

Den slovakiske målmand brokkede sig med en vis ret over, at han var blevet generet af en Cardiff-spiller.

 

Fulham tog dog hurtigt revanche, og allerede på det første angreb efter målet fik hjemmeholdet udlignet.

Neeskens Kebano sørgede for 1-1-scoringen, da han rykkede fri og udnyttede en præcis aflevering fra højre side.

Der blev ikke scoret mere i første halvleg, men tidligt i anden halvleg kom Cardiff igen foran.

Igen var Marek Rodak hårdt prøvet, da hans redning på et hovedstød viste sig forgæves.

En Fulham-forsvarer fumlede bolden hen til Cardiffs netop indskiftede Lee Tomlin, der helflugtede bolden i mål til 2-1.

Det lykkedes dog Fulham at holde stand, og holdet er dermed klar til at møde Brentford 4. august på Wembley Stadium i London.

 

Sejrherren sikrer sig ud over oprykningen til Premier League også anslået knap halvanden milliard kroner i blandt andet tv-indtægter.

Brentford, der har danske Thomas Frank som cheftræner, sikrede sig onsdag aften pladsen i playoff-finalen med en 3-1-sejr hjemme over Swansea. Dermed vandt Brentford 3-2 samlet.

Holdet havde danskerne Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Emiliano Marcondes med i kampen, og sidstnævnte scorede til 2-0.

Se også: Hylder danske Mathias efter eminent detalje

Se også: Frustreret Frank: Vi spiller om 1,4 mia.!

86 kommentarer
Vis kommentarer