Ethvert mål kan bringe tilskuerne i ekstase, men når man ser et mål, som det Groningens Cyril Ngonge scorede søndag aften, da hjemmeholdet slog AZ Alkmaar 2-0 i Æresdivision, ja, så går det verden rundt.
Se det vilde mål øverst i artiklen.
Den 21-årige belgiske midtbanespiller bragte Groningen på sejrskurs, da han scorede til 1-0 på akrobatisk vis med et fremragende skorpion-spark uden chance for AZ's danske keeper Peter Vindahl Jensen.
Hjemmeholdets fans gik da også fuldstændig amok, og Ngonge blev nærmest badet i øl, da han løb mod endetribunen for at fejre det flotte mål med fansene.
Både Groningen og AZ Alkmaar har fået en svær start på sæson, og begge klubber ligger i den nederste halvdel af Æresdivisionen efter ti runder.
I sidste uge gik et andet mål viralt, da Plymouth Argyle fra den tredjebedste engelske række scorede på en af de vådeste baner længe set. Se målet her: Se det våde klip: Vand-vittigt mål