Er det verdens heldigste straffespark?

U17-spiller scorer usandsynligt heldigt straffespark. Se det herunder

Se det usandsynlige spark her. Video: AP/Chivas TV

Lørdagens U17-kamp mellem mexicanske Guadalajara og Lobos BUAP vil nok først og fremmest blive husket for en særdeles meningsløs straffesparkskonkurrence, hvor et fuldstændig usandsynligt mål blev scoret.

Guadalajara havde allerede vundet kampen 6-1, men Liga MX-reglerne er ifølge AP således, at der skal afvikles en straffesparkskonkurrence uanset resultatet efter 90 minutter.

Da Guadalajaras Diego Campillo skulle sparke, skete det usandsynlige. Campillos skud ramte overliggeren og fortsatte højt op i luften, inden den faldt ned lige foran målstregen og sprang ind i målet.

Alt sammen skete lige foran øjnene på Lobos BUAPs målmand, der lod til at tage det hele med ophøjet ro. Men hans hold havde selvfølgelig også allerede tabt 6-1.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere