Er du vimmer! Atlético sænker Real med dette drømmemål

Atlético Madrid overvandt modgang og sikrede sig det europæiske Super Cup-trofæ via 4-2-sejr over Real Madrid

Atléticos Saul fejrer sin 3-2-scoring i 4-2-sejren over Real Madrid. Foto: Mindaugas Kulbis/AP
Atléticos Saul fejrer sin 3-2-scoring i 4-2-sejren over Real Madrid. Foto: Mindaugas Kulbis/AP

Atletico Madrids sæson er en kamp gammel, og det første trofæ er allerede sat ind på kontoen.

Trofæet blev sikret med en 4-2-sejr over ærkerivalen Real Madrid i den europæiske Super Cup, som blev afgjort efter pragtmål i den forlængede spilletid.

Dermed fik Atlético Madrid endelig europæisk hævn over bysbørnene, som fra 2013/14 til 2016/17 fire sæsoner i træk blev Atletico Madrids endestation i Champions League - to gange efter nederlag i finalen.

For Champions League-vinderne fra Real Madrid var nederlaget en streg i regningen i den første betydende kamp siden salget af superstjernen Cristiano Ronaldo til Real Madrid og afskeden med succestræneren Zinedine Zidane.

Allerede efter 52 sekunder fik de cirka 4000 medrejsende Atletico Madrid-fans i Tallinn noget at juble over.

Fernando Alonso har kæmpet hårdt med en McLaren-racer, der ikke har været konkurrencedygtig. Foto: AP Sport og Spil Efter Formel 1-chok: - En verdensmester i dårlig timing

Diego Costa modtog bolden med ryggen til mål, vendte rundt og satte to forsvarsspillere med et hurtigt ryk, før han fra en meget spids vinkel tordnede bolden ind bag Keylor Navas, der vogtede Real Madrids mål trods indkøbet af målmandsstjernen Thibaut Courtois.

Gareth Bale er af Real Madrids nye cheftræner, Julen Lopetegui, udset til at være en af de spillere, som kan erstatte evigt farlige Cristiano Ronaldo. Bale viste da også ved udligningen til 1-1, at han kan gøre en forskel.

Med et hurtigt ryk på kanten og et indlæg med sit ellers lidt dårligere højre ben fandt han Karim Benzema, og den udskældte angriber headede bolden ind bag Jan Oblak.

Atlético Madrid fik endelig skovlen under Real Madrid i en europæisk finale. Foto: Pavel Golovkin/AP Photo
Atlético Madrid fik endelig skovlen under Real Madrid i en europæisk finale. Foto: Pavel Golovkin/AP Photo

Den slovakiske målmand blev også passeret efter pausen, da Sergio Ramos scorede på straffespark, efter at rutinerede Juanfran missede et indgreb og ramte bolden med hånden.

CHAMPIONS LEAGUE: Verdens fornemmeste klubturnering kommer til at spille en væsentlig rolle i Ultimate Team. Her er spillet repræsenteret med superstjernen Neymar. Foto: EA Sports. Sport og Spil FIFA 19: Det her skal du vide om det nye Ultimate Team

Juanfran fik personlig revanche, da han spillede en stor rolle i forarbejdet til Diego Costas udligning til 2-2 ti minutter før tid.

Udligningen medførte også jubelscener i VIP-boksen, hvor den karantæneramte Atlético Madrid cheftræner, Diego Simeone, så kampen fra.

I den forlængede spilletid fik argentineren endnu mere grund til at juble.

I det 99. minut lavede Saúl Ñíguez en kandidat til sæsonens mål, da han helflugtede bolden i nettaget fra sin position på kanten af feltet.

Fem minutter senere udbyggede Koké føringen efter endnu et lynhurtigt Atletico Madrid-angreb. Derfra var det ren formalia for sidste sæsons Europa League-vindere at sikre sejren.

Ti års vindere af UEFA's Super Cup

Atlético Madrid vandt dette års møde mellem vinderne af Champions League og Europa League i den europæiske Super Cup. Sådan er det gået i den europæiske sæsonåbner de seneste ti sæsoner:

2018: Atletico Madrid - Real Madrid 4-2 efter forlænget spilletid.

2017: Real Madrid - Manchester United 2-1.

2016: Real Madrid - Sevilla 3-2 efter forlænget spilletid.

2015: Barcelona - Sevilla 5-4 efter forlænget spilletid.

2014: Real Madrid - Sevilla 2-0.

2013: Bayern München - Chelsea 5-4 i straffespark. Kampen endte 2-2.

2012: Atletico Madrid - Chelsea 4-1.

2011: Barcelona - Porto 2-0.

2010: Atletico Madrid - Inter 2-0.

2009: Barcelona - Shakhtar Donetsk 1-0 efter forlænget spilletid

Heung-Min Son skal spille Asian Games med Sydkorea, så Christian Eriksen må undvære sin sydkoreanske holdkammeret i en måneds tid. Foto: Reuter/Ritzau Scanpix Sport og Spil Analyse: Sandhedens time for Eriksen og Tottenham

Carlos Kaiser hævder, at han spillede for Ajaccio på Korsika,hvor han ved præsentationen sparkede alle bolde ud til publikum. Så slap han nemlig for at skulle vise, hvad han kunne - eller ikke kunne... Foto fra bogen Sport og Spil Fodboldens største svindler: Han scorede damer i hundredvis - men spillede aldrig et minut

Higuitas legendariske skorpionredning mod England. Foto: Ritzau. Sport og Spil Kokain, kidnapning og Pablo Escobar: Den vilde historie om René Higuita

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere