Eriksen nomineret med Messi og Ronaldo

Christian Eriksen er den første dansker nogensinde til at komme på Fifpros bruttoliste over verdens bedste

Christian Eriksen fejrer en kasse mod Arsenal. Foto: David Klein / Ritzau Scanpix.
Christian Eriksen fejrer en kasse mod Arsenal. Foto: David Klein / Ritzau Scanpix.

Christian Eriksen er blandt de 15 bedste midtbanespillere i verden.

Det mener i hvert fald medlemmerne af Den Internationale Spillerforening (Fifpro), der har stemt ham ind på listen, som torsdag er blevet offentliggjort på foreningens hjemmeside.

Ifølge Fifpro er det første gang nogensinde, at en dansker er med på den 55-mand lange bruttoliste hos mændene, der senere på måneden bliver skåret ned til 11 spillere.

På midtbanen skal Eriksen kæmpe med Sergio Busquets, Casemiro, Kevin De Bruyne, Frenkie de Jong, Eden Hazard, N'Golo Kante, Toni Kroos, Arthur Melo, Luka Modric, Paul Pogba, Ivan Rakitic, Bernardo Silva, Dusan Tadic og Arturo Vidal om de endelige pladser.

På listen findes også navne som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Mohamed Salah.

Det er første gang siden 2009, at der er flere spillere fra Premier League end Primera Division repræsenteret blandt de nominerede. Der er 21 spillere fra Premier League og 20 fra Primera Division.

Artiklen fortsætter under billedet...

Christian Eriksen er den første dansker nogensinde på Fifpros bruttoliste over verdens bedste. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix.
Christian Eriksen er den første dansker nogensinde på Fifpros bruttoliste over verdens bedste. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix.

Barcelona er den klub, der har flest spillere på listen. Ni Barcelona-spillere er repræsenteret, mens der er otte fra Real Madrid, otte fra Liverpool og syv fra Manchester City.

Ti af spillerne er brasilianere, mens der er syv franskmænd og seks spaniere.

Mere end 23.000 professionelle fodboldspillere har stemt, og hver skulle de vælge én målmand, fire forsvarsspillere, tre midtbanespillere og tre angribere, som de synes, var bedst i den forgangne sæson.

Hos kvinderne er der også dansk islæt. Her er Pernille Harder kommet på listen af de 55 bedste kvindelige fodboldspillere i verden, der ligeledes skæres ned til 11.

- Jeg er meget stolt af at være på listen blandt så mange gode spillere, skrev Pernille Harder onsdag på Twitter, da listen for kvinderne blev offentliggjort.

Det er 23. september, at den endelige liste med 11 spillere præsenteres for både kvinderne og mændene.

OB - 5. sep. 2019 - kl. 14:55 Medie afslører: OB forsøgte at hente Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner har ædt en lønnedgang i forbindelse med skiftet til FCK, hvor han p.t. ikke er blandt de lønførende. Foto: Anthon Unger FC København - 4. sep. 2019 - kl. 19:00 Discount-Bendtner: Det betaler FCK

Se også: Grotesk stadion: Danmark spiller med fly 'i baghaven'

Hvordan får Ståle Solbakken det bedste ud af Nicklas Bendtner i FCK? Foto: Henning Bagger. Sport og Spil FCK smed Bendtner-bomben: Derfor ændrede Ståle mening

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere