AaB-profil tror på comeback i Europa League

Midtstopper Rasmus Thelander finder det realistisk, at han kan spille for AaB mod Club Brugge i Europa League

Rasmus Thelander i aktion for AaB mod Dynamo Kiev. (Foto: AP)
Rasmus Thelander i aktion for AaB mod Dynamo Kiev. (Foto: AP)

Der er godt nyt for træner Kent Nielsen forud for AaB's møde med belgiske Club Brugge i Europa Leagues 1/16-finaler.

Den centrale forsvarsstopper Rasmus Thelander ser ud til at blive klar til kampene, efter en knæskade har plaget ham siden november.

Hans opstart har været besværet af skaden, men på det seneste har Thelander mærket fremgang.

Han fik spilletid i onsdagens træningskamp mod CSKA Moskva og ser optimistisk på chancen for at spille mod Club Brugge.

Cristiano Ronaldo har udviklet sig gennem årene og er nu verdens bedste og dyreste fodboldspiller (Foto: AP) Spansk fodbold - 5. feb. 2015 - kl. 12:52 Fra splejs til monster: Derfor er han verdens dyreste 30-årige

Se også: Enevoldsen forlader AaB's træningslejr med skade

- Det er realistisk, hvis det fortsætter med at gå sådan her. Det bliver bedre og bedre, og med flere kampminutter og mere træning er det også indenfor rækkevidde, siger Rasmus Thelander til Nordjyske.dk.

Offensivspilleren Thomas Enevoldsen er rejst skadet hjem fra nordjydernes træningslejr i San Pedro del Pinatar, men også han håber fortsat på at kunne blive klar til kampene i Europa League.

Dobbeltmødet mod Club Brugge afvikles 19. og 26. februar. Første kamp spilles i Aalborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere