Advarer FCK: I bliver blæst ud

- Jeg er imponeret over passionen og den opbakning, vi får fra tribunerne, det kommer FCK til at mærke, siger Anders Christiansen

Anders Christiansen (i midten) er sikker på, at der bliver knald på tribunerne torsdag, når FCK gæster Malmö. Foto:  Andreas Hillergren, Ritzau Scanpix.
Anders Christiansen (i midten) er sikker på, at der bliver knald på tribunerne torsdag, når FCK gæster Malmö. Foto: Andreas Hillergren, Ritzau Scanpix.

Med sine blot 174 cm rager han ikke meget op i landskabet. Til gengæld fylder Anders Christiansen rigtig meget på en fodboldbane.

Som en af de største profiler i den svenske liga og som en af lederskikkelserne på det Malmö-mandskaber, der torsdag møder FC København til en kamp om, hvem der er stærkest i Skandinavien.

- Jeg har altid vidst, at FCK på mange måder er en stor klub, men jeg er blevet overrasket over at opleve, hvor stor Malmö i virkeligheden er. Vi kan godt måle os med de stærkeste hold i Skandinavien, siger Anders Christiansen og uddyber:

- Kulturen, fællesskabet og opbakningen her i Malmö har i den grad imponeret mig. Stemningen på tribunerne er til tider elektrisk, og det bliver den helt sikkert mod FCK, siger Anders Christiansen til Ekstra Bladet.

Anders Christiansen er en stor og markant profil på Malmös mandskab. Han blev senest matchvinder, da holdet i søndags vandt 1-0 over Eskilstuna. Foto: Andreas Hillergren, Ritzau Scanpix.
Anders Christiansen er en stor og markant profil på Malmös mandskab. Han blev senest matchvinder, da holdet i søndags vandt 1-0 over Eskilstuna. Foto: Andreas Hillergren, Ritzau Scanpix.
 

Hader købeklubberne
På mange måder skal FCK forvente at blive blæst ud af Malmö Stadium torsdag aften, når hele den blå-hvide hær af Malmö-fans danner fælles front mod rivalerne fra FCK.

Mens FCK er en forretning, er Malmö FF bygget op som en forening. Og det sætter sit præg i mange situationer, mener Malmö-danskeren.

- Vores fans er stolte over, vi stadig er en forening. De afskyr alle klubber, som forsøger at købe sig til succes. Og de boykotter kampene, når vi spiller mod de klubber. Senest i søndags mod Eskilstuna, forklarer Anders Christiansen.

Med en fortid i Lyngby og FC Nordsjælland kender 29-årige Anders Christiansen alt til Superligaen, men det er alligevel i Malmö han har fået sit helt, store gennembrud. Kåret som Årets Spiller i ligaen i 2017 og med på Årets Hold samme år.

Og for at forstå, hvor markant en profil Anders Christiansen i virkeligheden er i Sverige, behøver man bare skrue tiden et par dage bagud. Her skrev kronikøren Patrick Ekwall en lang hyldest til Anders Christiansen på hjemmesiden footballdirekt. Han gav ham æren for, at Malmö FF stadig er med i mesterskabskampen, hvor de med fire runder tilbage dog er tre point efter Djurgården.

- Men jeg oplever også Malmö som en klub, hvor presset og ambitionerne er store. Her er vi ikke tilfredse med andenpladser eller at tabe fodboldkampe. Jeg kan godt lide den vindermentalitet, der hersker i og omkring klubben, siger Anders Christiansen, der netop har forlænget til udgangen af 2024.

Han blev matchvinder i søndags, da Eskilstuna blev besejret 1-0. Scoringen sikrede, at Malmö stadig er med i mesterskabskampen efter en stærk periode på det seneste.

- Vi har vundet fem i træk, har en god rytme, er svære at spille mod og har selvtillid. Vi går til mødet med FCK med stærk tro på egne evner, påpeger AC.

Imponeret over FCK’s muskler
Malmö-danskeren har bosat sig i Sverige, men han følger naturligvis med i den danske Superliga. Og her er han imponeret over FCK’s økonomiske muskler.

- Man må anerkende, at det FCK har præsteret i Europa de seneste 15 år er imponerende. Og så er det et utroligt niveau de køber og sælger spillere på. Når de kan købe en forsvarsspiller til 27 mio. kr. (Victor Nelsson), så kender jeg absolut ingen i Sverige, der kan matche den slags. Men torsdag aften er jeg overbevist om, at vi matcher dem på banen, siger Anders Christiansen med et skævt smil.

Se også: Ståle sender markant stikpille

Andreas Cornelius er med, fordi Åge Hareide har savnet fysisk power i modstandernes. straffesparksfelt. Det får han med Parma-angriberen, der dog ikke er i optimal kampform. Han har spillet fire kampe, hvad der samlet svarer til én halvleg. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 1. okt. 2019 - kl. 09:17 'Det kan vi ikke tillade os'

Se også: Dynamo Kiev slår Malmö-danskere i FCK's gruppe

Se også: Schmeichel hudfletter United-stjerne: Han er et problembarn

159 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere