Laudrups chef: Vi er klar til Europa

Huw Jenkins blæser på, at andre engelske hold har nedprioriteret Europa Cup-turneringen

Michael Laudrup står med en historisk chance for at sikre Swansea en Europa Cup-plads. (Foto: AP)
Michael Laudrup står med en historisk chance for at sikre Swansea en Europa Cup-plads. (Foto: AP)

Europa Leagues noget mindre prominente status end Champions League har i flere tilfælde fået engelske hold til at nedprioritere turneringen de senere år.

Det kommer ikke til at ske for Swansea City, hvis klubben vinder søndagens Liga Cup-finale over Bradford City.

Det siger bestyrelsesformand Huw Jenkins onsdag.

- Er vi heldige nok til at få chancen, vil vi forsøge 100 procent at få succes og nyde det. Vi vil i så fald ignorere, at mange andre klubber ikke har meget til overs for Europa League på grund af rejserne og antallet af kampe, der skal spilles, siger Jenkins til South Wales Evening Post.

Se også:

Fodbold - 19. feb. 2013 - kl. 15:38 Cheftræner: Den danske fodboldmodel er hovedløs

- At komme med i turneringen vil være en stor chance for os. Vi vil tage det som en stor udfordring og forsøge at konkurrere, som vi har gjort i Premier League. Denne weekend er vores chance for at fortsætte fremgangen.

- Er vi så heldige at vinde finalen, og det kræver, at vi er 100 procent klar, så vil det være et massivt boost for os, siger Jenkins.

Læs også:

Premier League - 18. feb. 2013 - kl. 15:03 Laudrups målmand: Det værste nogensinde

Europa League er langt fra nogen succeshistorie for engelske hold. Ikke siden 2001, hvor Liverpool i et brag af en finale besejrede spanske Alavés 5-4, er det lykkedes at vinde turneringen.

Sidste år røg begge Manchester-hold sensationelt ud i 1/8-finalen, efter de lige så sensationelt var røget ud af Champions League efter gruppespillet. Og som faktaboksen herunder fortæller, har de sidste 12 sæsoner ikke været nogen dans på roser for de engelske hold. Tre finalepladser siden 2001 er det blevet til - og altså ingen triumf siden 2001.

Se også:

Michael Laudrup løb ind i et sjældent stort nederlag. (Foto: Corbis) Premier League - 18. feb. 2013 - kl. 07:52 TV: Se Liverpool lammetæve Laudrup

I denne sæson har hele fire hold muligheden. Således er Chelsea, Liverpool, Newcastle og Tottenham fortsat med. Champions League-mestrene fra Chelsea er med som treer i CL-gruppespillet, hvorimod de øvrige tre hold har været gennem gruppespillet med succes.

Lykkes det at vinde finalen, vil det være første gang siden 1991, at Swansea kvalificerer sig til Europa Cup'en - og første gang efter indførelsen af det engelske system i Wales.

Engelske hold har nedprioriteret Europa League, hvilket er gået ud over resultaterne. Nedenstående er en liste over de bedst placerede engelske hold i turneringen, siden Liverpool vandt i 2001.

2011-12: Manchester City og Manchester United ryger ud i 1/8-finalen til Sporting Lissabon og Athletic Bilbao.

2010-11: City og Liverpool når 1/8-finalen men ryger ud efter knebne nederlag til Dynamo Kiev og SC Braga.

2009-10: God engelsk sæson med Fulham i finalen og Liverpool i semifinalen.

2008-09: City når kvartfinalen efter at have sendt tre danske hold (FCM, AaB og FCK) ud.

2007-08: Bolton, Everton og Tottenham ryger ud i 1/8-finalen.

2006-07: Sevillas senere vindere stopper Tottenham i kvartfinalen.

2005-06: Finaleplads til Middlesbrough, der dog taber 4-0 til Sevilla.

2004-05: Newcastle taber kvartfinalen til de senere finaledeltagere fra Sporting Lissabon.

2003-04: Semifinalen bliver endestatitionen for Newcaslte, der taber til de senere vindere fra Olympique Marseille.

2002-03: Liverpool når kvartfinalen og taber til Celtic, der senere taber finalen til FC Porto.

2001-02: PSV Eindhoven sender Leeds ud i 1/8-finalen.

2000-01: Liverpool vinder finalen over Alavés med 5-4.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere