Kyniske City snød portugisere

Manchester City vendte 0-1 til 2-1 mod FC Porto og har kurs mod ottendedelsfinalerne i Europa League

Mario Balotelli stod bag begge City-scoringer. (Foto: AP)
Mario Balotelli stod bag begge City-scoringer. (Foto: AP)

I efteråret havde Manchester City meget svært ved at overføre niveauet fra Premier League til den europæiske scene.

Se også: Skidt aften for Sørensens Stoke

Derfor endte den første tur i CL-gruppespillet med en skuffende tredjeplads, der betød, at den nu står på den knapt så indbydende Europa League. Men selv på anden klasse lignede det en ny skuffelse, da Roberto Mancinis tropper torsdag aften var på besøg hos FC Porto.

For det var værterne, der kom foran, da Silvestre Varela midtvejs i første halvleg let sendte bolden ind bag Joe Hart efter fremragende forarbejde fra brasilianske Hulk.

Se også: Dyrt købt United-sejr i Amsterdam

Englænderne skulle da også bruge en hjælpende skulder fra hjemmeholdets Alvaro Perreira til at komme tilbage på omgangshøjde.

Balotelli pressede Porto-forsvareren i jagten på en lang aflevering, og fik presset Perreira til at bugsere bolden over Helton i Porto-buret.

1-1 var i princippet et fint resultat for City, men 'Super-Mario' Balotelli og indskiftede Sergio Agüero ville det anderledes.

Se også: Simon Poulsen og Co. tog første stik

Med seks minutter tilbage på stadionuret flåede Yaya Touré den portugisiske højreside op, og sendte en perfekt flad aflevering ind i fødderne på indskiftede Agüero, der ikke svigtede på den store mulighed.

Dermed synes vejen til ottendedelsfinalerne banet for den stenrige Manchester-klub, der altså ikke kan nøjes med at koncentrere sig om den tætte titelkamp i Premier League i den kommende tid.

Europa League, 1/16-finaler, 1. kamp:

Lok. Moskva-Ath. Bilbao 2-1
0-1 Iker Muniain (35. minut). 1-1 Denis Glushakov (61. minut/str.). 2-1 Felipe Caicedo (71. minut).
Tilskuere: 11.000.

Ajax-Man. United 0-2
0-1 Ashley Young (59. minut). 0-2 Javier Hernandez (85. minut).
Tilskuere: 51.000.

AZ Alkmaar-Anderlecht 1-0
1-0 Adam Maher (35. minut).
Tilskuere: 12.000.

Lazio-Atl. Madrid 1-3
1-0 Miroslav Klose (19. minut). 1-1 Adrian Lopez (25. minut). 1-2 Radamel Falcao (37. minut). 1-3 Radamel Falcao (63. minut).
Tilskuere: 13.000.

Salzburg-Metalist 0-4
0-1 Taison Freda (1. minut). 0-2 Jonathan Cristaldo (37. minut). 0-3 Jonathan Cristaldo (41. minut). 0-4 Marko Devic (90. minut).
Tilskuere: 8.100.

Legia Warszawa-Sporting CP 2-2
1-0 Jakub Wawrzyniak (37. minut). 1-1 Daniel Carrico (60. minut). 2-1 Janusz Gol (79. minut). 2-2 Andre Santos (88. minut).
Tilskuere: 25.000.

Viktoria Plzen-Schalke 04 1-1
1-0 Vladimir Darida (22. minut). 1-1 Klaas Jan Huntelaar (75. minut).
Tilskuere: 11.437.

Stoke-Valencia 0-1
0-1 Mehmet Topal (36. minut).
Tilskuere: 24.185.

Udinese-PAOK 0-0
Tilskuere: 9.000.

FC Porto-Man. City 1-2
1-0 Silvestre Varela (27. minut). 1-1 Alvaro Pereira (55. minut/selvmål). 1-2 Sergio Agüero (84. minut).
Tilskuere: 47.417.

Trabzonspor-PSV 1-2
0-1 Tim Matavz (6. minut). 0-2 Ola Toivonen (11. minut). 1-2 Olcan Adin (32. minut).
Tilskuere: 21.000.

Hannover 96-Club Brugge 2-1
0-1 Maxime Lestienne (51. minut). 1-1 Arthur Sobiech (73. minut). 2-1 Jan Schlaudraff (80. minut/str.).
Tilskuere: 42.000.

Steaua Bukarest-Twente 0-1
0-1 Joshua John (53. minut).
Tilskuere: 31.000.

Wisla Krakow-St. Liege 1-1
0-1 Mohammed Tchite (28. minut/str.). 1-1 Tzvetan Genkov (88. minut).
Udvisning: Michal Czekaj, Wisla Krakow (27.)
Tilskuere: 14.000.

0 kommentarer
Vis kommentarer