OB udspillet i Holland

Det blev et forventet nederlag til OB i en overraskende spændende kamp, da fynboerne tabte til Twente. Effektive Djiby Fall dobbelt målscorer

OB fik spillemæssigt på munden af Twente. (Foto: AP)
OB fik spillemæssigt på munden af Twente. (Foto: AP)

OB er tæt på Europa League-exit, efter fynboerne torsdag aften tabte til hollandske Twente for anden gang på to uger.

Første kamp blev et ydmygende 4-1-nederlag hjemme i Odense, men i aften tabte Henrik Clausens tropper kun 3-2 på trods af at Twente i lange perioder udspillede gæsterne totalt.

Lige fra kampens start sad hollænderne på det hele, men Djiby Fall udnyttede flot OBs første chance i kampen efter 11 minutter til at give sit hold en chokføring.

Degraderet til statister
Han opsnappede en helkikset tilbagelægning fra Douglas, og driblede frækt venstre om målmand Mihaylov, inden han trillede bolden ind i det tomme mål.

Herefter fulgte 25 minutter, hvor OB'erne blev degraderet til statister i et uimodståeligt, hollandsk stormløb, der efter godt en halv times spil resulterede i to mål på to minutter.

Læs også: Europæisk blodtud til FCK.

Først blev Daniel Høegh noteret for et selvmål, da en hovedstødsafslutning ramte ham i brystkassen. Wessels var meget lang tid om at kaste sig efter bolden i situationen.

Kort efter stod han et skridt for langt ude af sit mål, da Landzaat fyrede flot af fra distancen, og scorede midt i målet over hovedet på tyskeren.

Resten af halvlegen var ren legestue for Twente, som dog ikke formåede at passere Wessels yderligere før pausen.

Samlede gejst i pausen
Man må respektere OB'erne for at komme målrettet ud til 2. halvleg efter den fodboldlektion, fynboerne fik i de første 45 minutter.

Der var gejst, spillerne løb for hinanden, og det lykkedes i halvlegens indledning periodevis at fastholde et pres på hollændernes banehalvdel.

Mendy og Chris Sørensen var begge tæt på udligningen i frisparkssituationer, men efter godt en times spil, var det Djiby Fall, som scorede et pragtmål - sit andet i kampen.

En lang frisparksaflevering - vel 40meter fra midten af banen ind i Twentes målfelt - blev modtaget af en hårdt presset Fall, som placerede sig perfekt, hoppede højest og styrede bolden i mål. Simpelthen klasse af senegaleseren

Fer løb fra forsvaret
Efter målet var der igen tæt trafik foran Wessels mål, og ligesom i 1. halvleg kunne OB bare ikke være med, når Twente skruede op for blusset.

Men hjemmeholdet måtte helt frem til 82. minut, før kampen blev afgjort.

Fer løb fra forsvaret og headede et indlæg fra venstre side ind ved forreste stolpe uden chance for Wessels.

En mere end fortjent sejr til de på alle måder overlegne hollændere, som nu med stor sandsynlighed skal spille europæisk efter vinterpausen, mens Henrik Clausens tropper skal have fuldt udbytte i de to sidste kampe, mens Fulham skal opleve et stort formdyk, for at gå til 1/16-finalerne.

OB ligger på tredjepladsen i gruppe K med tre point. Twente fører gruppen med 10 point, mens Fulham har syv - der resterer to kampe i gruppespillet.

Gruppe A:

Rubin Kazan-Tottenham 1-0 (0-0).

1-0 Bebars Natcho (55. minut).

Tilskuere: 7.500.

Shamrock Rovers-PAOK 1-3 (0-3).

0-1 Dimitrios Salpingidis (7. minut). 0-2 Georgios Fotakis (36. minut). 0-3 Dimitrios Salpingidis (38. minut). 1-3 Billy Dennehy (51. minut).

Tilskuere: 6.500.

Gruppe B:

FC København-Hannover 96 1-2 (0-0).

1-0 Dame N'Doye (67. minut). 1-1 Jan Schlaudraff (71. minut). 1-2 Lars Stindl (75. minut).

Tilskuere: 27.853.

Vorskla Poltava-St. Liege 1-3 (1-2).

1-0 Pavlo Rebenok (5. minut). 1-1 Luis Manuel Seijas (17. minut). 1-2 Kanu (45. minut). 1-3 Mohammed Tchite (74. minut).

Tilskuere: 11.000.

Gruppe C:

PSV-Hapoel Tel Aviv 3-3 (1-2).

0-1 Omer Damari (10. minut). 1-1 Georginio Wijnaldum (12. minut). 1-2 Toto Tamuz Temile (33. minut). 1-3 Toto Tamuz Temile (47. minut). 2-3 Ola Toivonen (59. minut). 3-3 Kevin Strootman (87. minut).

Udvisning: Roei Gordana, Hapoel Tel Aviv (72.)

Tilskuere: 21.000.

Legia Warszawa-Rapid Bukarest 3-1 (0-0).

1-0 Miroslav Radovic (54. minut). 1-1 Filipe Teixeira (65. minut). 2-1 Miroslav Radovic (69. minut). 3-1 Michal Kucharczyk (90. minut).

Udvisning: Janusz Gol, Legia Warszawa (80.)Dan Alexa, Rapid Bukarest (26.)

Tilskuere: 21.000.

Gruppe D:

Lazio-Zürich 1-0 (0-0).

1-0 Cristian Brocchi (62. minut).

Tilskuere: 16.000.

Vaslui-Sporting CP 1-0 (1-0).

1-0 Denis Zmeu (30. minut).

Tilskuere: 3.000.

Gruppe E:

Besiktas-Dynamo Kiev 1-0 (0-0).

1-0 Egemen Korkmaz (67. minut).

Tilskuere: 18.000.

Mac. Tel-Aviv-Stoke 1-2 (0-0).

0-1 Dean Whitehead (51. minut). 0-2 Peter Crouch (64. minut). 1-2 Roberto Damian Colautti (90. minut).

Tilskuere: 10.368.

Gruppe F:

Paris SG-Sl. Bratislava 1-0 (0-0).

1-0 Javier Pastore (63. minut).

Tilskuere: 23.000.

Salzburg-Ath. Bilbao 0-1 (0-1).

0-1 Ander Herrera (37. minut).

Tilskuere: 6.000.

Gruppe G:

Austria Wien-AZ Alkmaar 2-2 (0-2).

0-1 Rasmus Elm (19. minut/str.). 0-2 Pontus Wernbloom (44. minut). 1-2 Manuel Ortlechner (58. minut). 2-2 Nacer Barazite (61. minut).

Tilskuere: 11.000.

Metalist-Malmö FF 3-1 (0-0).

1-0 Taison Freda (46. minut). 2-0 Taison Freda (56. minut). 2-1 Mathias Ranégie (66. minut). 3-1 Fininho (90. minut).

Tilskuere: 34.000.

Gruppe H:

Birmingham-Club Brugge 2-2 (0-2).

0-1 Thomas Meunier (39. minut). 0-2 Joseph Akpala (44. minut). 1-2 Jean Beausejour (55. minut). 2-2 Marlon King (74. minut/str.).

Tilskuere: 26.849.

Braga-NK Maribor 5-1 (3-0).

1-0 Lima (4. minut). 2-0 Alan Osorio (7. minut). 3-0 Elderson Uwe (38. minut). 3-1 Dalibor Volas (62. minut). 4-1 Paulo Vinicius (85. minut). 5-1 Fran Merida (90. minut).

Tilskuere: 14.000.

Gruppe I:

Celtic-Rennes 3-1 (2-1).

0-1 Kader Mangane (2. minut). 1-1 Anthony Stokes (30. minut). 2-1 Anthony Stokes (43. minut). 3-1 Gary Hooper (82. minut).

Udvisning: Yann M'Vila, Rennes (86.)

Tilskuere: 40.000.

Atl. Madrid-Udinese 4-0 (3-0).
1-0 Adrian Lopez (6. minut). 2-0 Adrian Lopez (12. minut). 3-0 Diego (37. minut). 4-0 Radamel Falcao (67. minut).

Tilskuere: 25.000.

Gruppe J:

Schalke 04-AEK Larnaca 0-0.

Tilskuere: 52.770.

Steaua Bukarest-Mac. Haifa 4-2 (2-2).

1-0 Leandro Martins Tatu (13. minut). 2-0 Florin Costea (28. minut). 2-1 Eyal Meshumar (36. minut). 2-2 Yaniv Katan (40. minut). 3-2 Cristian Tanase (64. minut). 4-2 Cristian Tanase (84. minut).

Udvisning: Florin Costea, Steaua Bukarest (61.)

Tilskuere: 11.000.

Gruppe K:

Fulham-Wisla Krakow 4-1 (2-1).

1-0 Damien Duff (5. minut). 1-1 Andraz Kirm (9. minut). 2-1 Andrew Johnson (30. minut). 3-1 Andrew Johnson (57. minut). 4-1 Steve Sidwell (79. minut).

Tilskuere: 20.319.

Twente-OB 3-2 (2-1).

0-1 Baye Djiby Fall (11. minut). 1-1 Daniel Høegh (35. minut/selvmål). 2-1 Denny Landzaat (37. minut). 2-2 Baye Djiby Fall (62. minut). 3-2 Leroy Fer (82. minut).

Tilskuere: 21.000.

Gruppe L:

Anderlecht-Sturm Graz 3-0 (1-0).

1-0 Guillaume Gillet (23. minut). 2-0 Matias Suarez (74. minut). 3-0 Tom De Sutter (81. minut).

Udvisning: Ferdinand Feldhofer, Sturm Graz (59.)

Tilskuere: 16.000.

AEK Athen-Lok. Moskva 1-3 (0-0).

0-1 Denis Glushakov (50. minut). 1-1 Leonardo (60. minut). 1-2 Maicon (72. minut). 1-3 Vladislav Ignatyev (80. minut).

Tilskuere: 11.000.