Målscorer: FCK var fysisk og mentalt trætte

- Vi var nervøse, da vi gik på banen til 2. halvleg, fortæller venezuelansk landsholdspiller, der knækkede FCK

FCK-spillerne - her Pierre Bengtsson - kom i stærk modvind, da Standard Liège i 2. halvleg blev pisket frem af et krævende og intenst hjemmepublikum. (Foto: AP)
FCK-spillerne - her Pierre Bengtsson - kom i stærk modvind, da Standard Liège i 2. halvleg blev pisket frem af et krævende og intenst hjemmepublikum. (Foto: AP)

LIÈGE (ekstrabladet.dk): Standard Liege-spilleren Luis Manuel Seijas oplevede FCK som mentalt trætte i 2. halvleg af Europa League-opgøret i den belgiske industriby, der endte med en overraskende sikker 3-0-sejr til hjemmeholdet.

- Det er svært at bedømme et hold på en enkelt udekamp. Men det virkede som om, de blev trætte i 2. halvleg, vurderede midtbanespilleren efter kampen overfor ekstrabladet.dk.

Se også:

FCK bortdømt og gennemtævet i Belgien

- Vi flyttede bolden godt efter pausen, og de kom til at løbe meget efter os. Og med scoringen til 1-0 var det som om, de fik et mentalt knæk, sagde Seijas, der ellers havde haft sine bange anelser i 1. halvleg.

- Det var en meget svær kamp i 1. halvleg. De var velorganiserede, og det var svært at finde plads at spille på, så vi kunne skabe chancer.

- Vores træner fortalte os i pausen, hvad der skulle rettes op på, men vi var nervøse, da vi gik på banen til 2. halvleg, fordi vores supportere virkede irriterede. Men vi begyndte at flytte bolden bedre rundt og fik scoret de nødvendige mål, sagde den venezuelanske landsholdsspiller, der med sin scoring til 1-0 i det 56. minut punkterede FCK-holdet.

Se også:

Frustreret Roland Nilsson efter øretæve