Nordstrand: Vi var da gode i 9 minutter!

Spillet var helt håbløst og FCK'erne fik en skideballe i pausen, erkendte Nordstrand efter sejren over Vorskla Poltava

Morten Nordstrand blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål på straffespark. (Foto: Lars Poulsen)
Morten Nordstrand blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål på straffespark. (Foto: Lars Poulsen)

Det var til tider dødkedeligt og uskønt - men de 3 point er gode.

Sådan lød konklusionen fra Morten Nordstrand, matchvinder i 1-0 sejren over Vorskla Poltava efter kampen.

- Det gik lidt i tomgang derinde, lød den tørre konklusion fra angriberen, der med en hælaflevering til Johnny Thomsen og en efterfølgende sikker scoring på straffespark udnyttede en sjælden startplads optimalt.

Gaaab - velkommen til Europa League

Især i 1. halvleg var spillet gabende kedeligt, lød det fra Nordstrand. Hans scoring faldt ni minutter inde i 2. halvleg efter FCK's - og kampens - eneste flotte angreb.

- Spillet blev bedre efter pausen - indtil målet. Så gik kampen lidt død.

Altså ni gode minutter.

Ikke meget at forlade tv-valg og den varme stue for.

- Sådan var det jo. Vi fik en skideballe i pausen. Det var ikke godt, men det var nok til at vinde.

FCK'erne i chok over Zankas skade

- Vi skal tro lidt mere på hinanden, tage nogle flere løb. Vi manglede tempo, bevægelse og kvalitet i pasningerne. Vi løb og gemte os, lød det fra Nordstrand.

Sölvi Ottesen, der sammen med det øvrige forsvar holdt Vorskla fra en eneste stor chance, fokuserede på de tre point.

- Dem er vi glade for. Ikke så meget andet. Men vi havde godt styr på dem,lød det fra Ottesen.

FCK topper gruppe B med tre point, mens holdets kommende modstander, belgiske Standard Liege, har et enkelt point efter 0-0 hos Hannover 96.