Nyt nej til Celtics 'overmænd'

Så skulle den vist være lukket: Schweiziske Sion har fået nyt nej fra UEFA. Klubben kommer ikke med i Europa League

Den schweiziske fodboldklub Sion kommer ikke med i Europa League-gruppespillet.

Det europæiske fodboldforbunds (UEFA) appeludvalg afviste tirsdag Sions appel, efter at UEFA's disciplinærudvalg havde udelukket schweizerne for at have brugt ulovlige spillere i kvalifikationskampene mod skotske Celtic.

Sion sejrede 3-1 samlet.

En schweizisk domstol gav ellers tidligere tirsdag Sion medhold, men UEFA's appeludvalg var ikke enig.

Celtic skal møde spanske Atlético Madrid på torsdag i den første gruppekamp.