Portugisisk dominans i Europa League

Det bliver rent portugisisk og spansk i semifinalerne i Europa League

Uanset at Braga fik Cesar udvist efter en halv times spil, så holdt de 0-0 og er et af de tre portugisiske hold i semifinalerne i Europa League (foto: AP)
Uanset at Braga fik Cesar udvist efter en halv times spil, så holdt de 0-0 og er et af de tre portugisiske hold i semifinalerne i Europa League (foto: AP)

Invasionen af Europa League fra den iberiske halvø blev torsdag aften fuldbyrdet, da først portugisiske Porto og siden spanske Villarreal samt Braga og Benfica ligeledes fra Portugal spillede sig i semifinalerne i den næstfineste europæiske fodboldturnering.

Porto slog Spartak Moskva med 5-2 og gik dermed videre med samlet 10-3. I semifinalen møder holder spanske Villarreal, der ingen problemer havde med at sende Twente ud af turneringen.

Den spanske klub havde vundet den første kamp med 5-1, og holdet udnyttede køligt, at Twente var tvunget frem for at score et par tidlige mål.

Emir Bajrami bragte ganske vidst hjemmeholdet foran, men Marco Ruben, Giuseppe Rossi og Rubn Gracia scorede til slutstillingen 3-1 til gæsterne, som altså gik videre med samlet 8-2.

Den anden semifinale bliver et rent portugisisk opgør mellem Braga og Benfica. Braga havde 1-1 med hjem fra udekampen mod Dynamo Kiev, og da resultatet på hjemmebanen blev 0-0, gik holdet videre på reglen om flest scorede udebanemål.

Dynamo Kiev havde ellers muligheder for at score, men fik aldrig bolden ind over stregen.

Benfica havde en sejr på 4-1 med til kampen ude mod PSV Eindhoven, men trods det favorable udgangspunkt var kampen ved at tippe til hjemmeholdets fordel.

Hollænderne kom tidligt foran med 2-0 ved Balzs Dzsudzsk og Jeremain Lens, men først Luisao og siden Oscar Cardozo fik bragt ro over kampen, der sluttede 2-2. Benfica gik dermed videre med 6-3.

Semifinalerne spilles den 28. april med returkamp den 5. maj.